Elming: Tanker fra torsdag. TTDP…

0

Der var topbrag i NFC East, hvor de brandvarme Philadelphia Eagles tog imod overraskelsen Washington Commanders.

Førstepladsen i NFC East stod på spil torsdag aften i Philadelphia, hvor Eagles viste Washington Commanders og rookie quarterback Jayden Daniels, hvem der hersker i divisionen. Da kampen var slut havde Eagles vundet 26-18, blandt andet på to touchdowns af Saquon Barkley.

Take the Damn Points

Et af mine mantraer i football, hvor jeg er uenig med mange og ofte går decideret imod de nye, kloge analytics-folk, drejer sig om at tage de point, der byder sig til i løbet af en kamp.

Ved stillingen 12-10 til Eagles, kunne Commanders have sparket et field goal og bragt sig foran 13-12. I stedet gik de efter den og missede.

Et tæt og spændende opgør skiftede karakter fra det punkt. Eagles scorede to hurtige touchdowns, begge af Barkley, og så var den kamp overstået.

Jake havde the svært

Skal man argumentere for at gå efter den på 4. down, så kan man bare kigge over på den anden kicker. For Eagles’ Jake Elliotts havde en hård dag på torsdags-kontoret.

Han missede field goals og et ekstra point, og var en af årsagerne til, at Eagles ikke trak fra tidligere.

Han blev dog reddet af running back Saquon Barkley, der måske aldrig har været bedre og var ustoppelig efter pausen. Barkley løb 146 yards og scorede to touchdowns på 26 forsøg, inklusiv et afgørende 39-yard løb.

Jalen > Jayden

I det første møde i NFL mellem Jalen Hurts og Jayden Daniels var det førstnævnte, der trak det længste strå på alle parametre.

Eagles quarterback Jalen Hurts kastede for 221 yards, løb for 39 og “tush pushede” et touchdown ind. Eagles fans og alle omkring organisationen fik dog et lille chok, da Hurts blev checket for en hovedskade, men han blev clearet til at fortsætte efter pausen.

Commanders rookie quarterback Jayden Daniels havde en svær aften, hvor han kastede for 191 yards, men mange af dem kom efter kampen var afgjort. Han kastede ét touchdown, og en interception, som Eagles lynhurtigt udnyttede til at score Barkleys andet touchdown.

Receiver Terry McLaurin med tilnavnet Scary Terry var Disappearing Terry. Eagles lukkede ham totalt ned, og han greb kun en bold for 10 yards. Washingtons angreb havde svært ved at finde rytme, og fem af deres 10 boldbesiddelser endte i punts, mens to andre sluttede med turnovers.

Hvad nu?

Med sejren cementerede Eagles deres førsteplads i NFC East med en 8-2 rekord, og skal møde Los Angeles Rams i næste runde. Commanders, der nu har tabt to kampe i træk, vender hjem til hovedstaden for at møde Dallas Cowboys i uge 12.