Elming: Tanker fra torsdag: Måltavlen lyver aldrig

0

Torsdag nat mødtes Miami Dolphins og Baltimore Ravens i rundens første kamp, der var meget tættere end måltavlen siger.

28-6. Det var resultatet af nattens kamp. I Ravens favør. Men Dolphins må godt nok have siddet i omklædningsrummet og tænkt, hvordan det endte sådan.

Penalties, turnovers… og mentale fejl!

En god gammel læresætning i amerikansk fodbold siger: Penalties og turnovers kan slå selv de bedste hold ihjel. Dertil kan du efter nattens kamp tilføje mentale fejl (og dommerfejl), hvor Dolphins især i første halvelg skød sig i foden. Igen og igen.

Måltavlen sagde 14-6 ved pausen, men her er lige en gennemgang af Dolphins første halvleg.

Første serie: Må nøjes med field goal på Ravens 33 yard linje.
Anden serie: Fumble på egen 18 yard linje (førte til Ravens TD)

Tredje serie: Penalty på 4. down og 1 på Ravens 12 yard linje. Misser FG
Fjerde serie: 36 yard kast til Waddle kaldt tilbage (for tripping???) – punt

Femte serie: Overtager bold på Ravens 39 yard linje. Må nøjes med FG
Sjette serie: På 4. down og 2 misforstår Tua og hans receiver hinanden. 0 point.

Syvende serie: Tua Togavailoa danser og bliver sacket, inden han kan fyre en Hail Mary af!

Nu er football et spil, hvor det drejer sig om at udnytte egne chancer og få modstanderne til at begå fejl, så stor ros til Ravens for første halvleg, men Dolphins’ fans må sidde med hovedet i hænderne, for det kunne lige så godt have stået 20-7 ved pausen til deres yndlinge.

Guess who’s back…

Ravens har i den grad savnet quarterback Lamar Jackson, men torsdag var den dobbelte MVP tilbage, og selvom det var tydeligt, at han ikke var helt sit eksplosive selv, så lavede han flere store spil, og sluttede med ganske respektable stats. Han ramte på 18 af sine 23 kast for 204 yards… og fire touchdowns.

Og til kritikerne, der mener at Lamar stadig ikke sådan rigtig kan kaste bolden og ikke kan sammenlignes med tidligere tiders berømte kastere, så er den her statistik altså lidt sjov:

Defense wins championships

Når det ene hold laver turnovers, er det jo naturligt nok, at det andet fremtvinger dem, og der havde Ravens et par spillere, der i den grad var med til at vinde kampen for dem.

Alohi Gilman (der lige er kommet til fra Chargers) og Marlon Humphrey fremtvang begge en fumble og fik endda selv fat i den.

Med Gilman på holdet spiller Ravens mange flere defensive spil med tre safeties på banen (Gilman, Malaki Starks og Kyle Hamilton), og det har frigjort Hamilton til at hjælpe til over hele banen. Han havde flere store spil i kampen og viste, hvorfor han er All Pro.

Det var ikke en heldig dag, hvis man hedder Washington til efternavn. Dolohins rookie Tahj Washington fumblede på sit allerførste NFL-catch, og senere i kampen fumblede ellers stabile Malik Washington.

Og så afgjorde rookie safety Malaki Starks endegyldigt kampen med sin lækre interception til allersidst. Hans karrieres første.

Hvad sker der nu?

Ravens vandt deres anden kamp i træk, er nu på fem dage gået fra kulkælderen og 1-5 til pludselig at være 3-5 og helt tilbage i kampen om AFC North titlen.

Dolphins kunne ikke udnytte det momentum deres sejr over Atlanta Falcons gav i sidste uge og faldt til 2-7. Deres sæson er forbi.

Ravens skal til Minnesota næste søndag for at Vikings, mens Dolphins hjemme tager imod Buffalo Bills, inden de flyver over Atlanten for at møde Washington Commanders i Madrid.