Caleb Farley har skrevet under på en fireårig aftale med Tennessee Titans.

Tennessee Titans adresserede et af holdets største behov, da de valgte cornerback Caleb Farley fra Virginia Tech med det 22. valg i dette års draft. Tilbage i marts sagde Titans bl.a. farvel til Adoree’ Jackson og Malcolm Butler, mens de hentede rutinerede Janoris Jenkins ind som afløser.

Nu er Titans og Farley nået til enighed om en fireårig aftale til værdi af cirka 80 millioner danske kroner. Kontraktens lønramme er komplet garanteret.

Mange eksperter vurderede Caleb Farley som værende den mest talentfulde cornerback i draften. Men en rygskade, som har voldt Farley problemer i de seneste år, fik ham til at falde til Titans.

Caleb Farley tidligere har udtalt, at NFL’s officielle lægestab har vurderet, at han bliver kampklar til begyndelsen af 2021-sæsonen. I sine to sæsoner for Virginia Tech leverede Farley 56 tacklinger, seks interceptions og 19 forsvarede kast.

Tennessee Titans har desuden offentliggjort, at man er også er nået til enighed med Dillon Radunz, Dez Fitzpatrick, Racey McMath og Brady Breeze om deres rookie-kontrakter.