Tennessee Titans’ forsvar har mistet en vigtig brik for resten af 2020-sæsonen.

Tennessee Titans tog en vigtig skalp, da de besejrede Baltimore Ravens med 30-24 efter forlænget spilletid. Med sejren holder Titans fast i Indianapolis Colts i kampen om AFC South-divisionen – og samtidig sikrede de sig en potentiel vigtig indbyrdes tie breaker over Baltimore Ravens.

Livet er ikke kun en dans på roser for Mike Vrabel. Undervejs i opgøret udgik Titans’ linebacker Jayon Brown med store smerter og det viser sig nu, at Brown misser resten af sæsonen med en brækket albue.

Skaden indtraf efter en ulovlig blokering af Baltimore Ravens’ offensive guard Ben Powers. I kan se pågældende spil nedenfor:

Forinden søndagens kamp havde Jayon Brown spillet 97 pct. af Titans’ forsvarsspil i sæsonen, hvortil han havde leveret 72 tacklinger, otte forsvarede kast (pass deflections, red.) og en enkelt interception. Derudover var Brown ansvarlig for at uddelegere den defensive koordinators spilkald, hvilket understreger hans betydning for Titans-forsvaret.