Sikke en vild NFL-runde. Saints uddelte smæk til Buccaneers, Bills rundbarberede Seahawks og Tua Tagovailoa fik skovlen under Kyler Murray og Cardinals. Gul Kluds skribenter sætter her fokus på én ting til alle kampe fra en underholdende 9. spillerunde.
Brian Daboll ligner en kommende head coach, og han kunne se sit angreb udradere et tamt Seahawks-forsvar, hvor Ken Norton Jr. må være fyringstruet. Derudover leverede Tua Tagovailoa varen mod Cardinals, mens Anthony Lynn ikke fortjener Justin Herberts flotte præstationer.
Det er blot nogle af de tanker, Gul Kluds skribenter har gjort sig ovenpå en underholdende 9. spillerunde, der samtidig markerede, at vi nu er over halvvejs gennem 2020-sæsonen.
San Francisco 49ers – Green Bay Packers (17-34)
49ers: Fred Warner hører til blandt eliten
Der var mange negative ting for 49ers i opgøret mod Packers, hvor de endte med lidt af en lussing. Men selv om holdet tabte 34-17, så var der nogle positive elementer, holdet kunne tage med sig. Kyle Shanahan kaldte en flot kamp på angrebet trods en næsten uendelig række af skader. Forsvaret er også ramt af problemer på den front, men linebacker Fred Warner viste sig frem fra sin bedste side. Den unge spiller viste sidste år, at han var blandt ligaens bedste på positionen, og med arbejdsforhold der langt fra et gunstige, så var præstationen mod et god Green Bay-angreb mere imponerende. Den atletiske linebacker var en haj i opdækningsspillet og tillod kun en enkelt receivingyard imod sig, derudover havde han 13 tacklinger og hele seks defensive stops, hvor han stoppede angrebet uden, de skaffede yards. Der er nærmest ingen huller i linebackerens spil, og han hører til blandt ligaens defensive elite.
Packers: Tyler Ervin næste Packer i rækken til at gøre god figur
Der har været meget snak om, at Aaron Rodgers har manglet talent omkring sig i angrebet, hvis man så bort fra Aaron Jones og Devante Adams. Adams var verdensklasse mod 49ers, men Aaron Jones spillede også en fin kamp. Packers mangler bestemt dybde på receiverpositionen, men som sæsonen er skrevet frem, har flere reservespillere bevist deres værd. Robert Tonyan har været vigtig i løbet af sæsonen, Jamaal Williams ligeså, men mod San Francisco var det runningback Tyler Ervin, som viste, at holdet har fremragende dybde på runningback-positionen. Den 27-årige spiller har primært været returner, men han fik en god portion offensive snaps i torsdags-kampen. Den mulighed forvaltede han fint og fik skaffet 72 yards på otte boldberøringer.
– Jacob Graversen
Atlanta Falcons – Denver Broncos (34-27)
Falcons: Ak ja, endnu en spildt sæson for et talentfuldt Falcons-mandskab
Atlanta Falcons er et hold med en del huller på især forsvaret, men overordnet set har Falcons et rigtig fint hold med en velspillende Matt Ryan ved roret. De har hele tre gange smidt stensikre sejre på gulvet i denne sæson, og burde have haft mindst seks sejre i alt. De er endda lige ved at smide sejren mod Broncos efter endnu et stort comeback fra modstanderen i fjerde quarter. Havde Todd Gurley inden kampen lært, hvordan man IKKE scorer touchdown mod Detroit i uge 7, ville midlertidig head coach Raheem Morris have været ubesejret efter han tog over fra Dan Quinn. Falcons-fans må ærgre sig over endnu en sæson, hvor deres talentfulde favorithold allerede smider håbet om slutspillet ud i september.
Broncos: Lyset tændes for sent
I sidste uges kamp mod Chargers formåede Broncos kun at score 10 point i de tre første quarters, mens det i denne uge kun blev til 6 point i de tre første quarters. Broncos var heldige at møde de evigt uheldige Chargers, der nærmest som en selvfølge lod Drew Lock og co. komme tilbage og vinde kampen i sidste sekund efter tre touchdowns i fjerde quarter. Det lykkedes dog ikke Broncos at lave samme nummer med Falcons i denne uge, selvom det var tæt på. Endnu en gang hankede Broncos op i sig selv i fjerde quarter med tre touchdowns, men afstanden var stor til at fuldføre comebacket. Holdet fra Mile High City bliver simpelthen nødt til at stoppe med at grave sig ned i et stort hul tidligt i kampene. Gør de det, så har Broncos og ikke mindst Lock noget at byde på, og han har jo bevist, at han kan stå for presset, når kampen skal afgøres.
-Victor Ostenfeld
Buffalo Bills – Seattle Seahawks (44-34)
Bills: Brian Daboll ligner en fremtidig cheftræner
En af de store positive overraskelser de seneste år har været den udvikling, som Buffalo Bills’ angreb har gennemgået, og en stor del af æren tilfalder holdets offensive koordinator Brian Daboll. Han har været med til at bygge et system op omkring Josh Allen, der lader ham udnytte de kvaliteter han har, og holder ham en smule i snor. Mod Seattle kom Daboll og Bills ind til opgøret med en fremragende strategi. Seattle har været solide mod løbet, men forfærdelige mod kastet, så hvad gjorde Buffalo? De kastede mere end noget andet hold har i første halvleg siden 2008, og det virkede. Hjemmeholdet løb blot 19 gange kampen igennem, og det blev til 34 yards, mens det på 38 kasteforsøg blev til mere end 400 yards. Daboll kaldte ikke bare den rette type spil, han gjorde det også, på de rigtige tidspunkter. Seattle blitzede en del, og Bills var gode til at bruge screens, ændre formationen og manipulere udeholdet til at sende en ekstra pass rusher, hvilket de udnyttede med hurtige kast. Daboll og angrebet har ikke været perfekt, men der har været så meget flot spil fra AFC Easts førerhold, at den unge offensive koordinator bør være i spil til en cheftrænerstilling i 2021.
Seahawks: Fyr Ken Norton Jr.
Seattle Seahawks fik ørerne i maskinen mod Buffalo Bills, og selv om Brian Dabol, Josh Allen og co. fortjener al den hæder, de kan trække ovenpå den flotte præstation, så fortjener Seattles defensive koordinator præcis det modsatte. Seahawks har i år været historisk dårlige defensivt, og specielt kasteforsvaret har været miserabelt. Norton skal spille som Pete Carroll anviser, men selv under de rammer har holdet været langt dårligere defensivt, end de burde. Med spillere som KJ Wright, Bobby Wagner og Jamal Adams som de store stjerner samt solide spillere i Carlos Dunlap, Jarran Reed og Poona Ford burde holdets forsvar godt kunne spille middelmådigt. Den lave standard har de blot opnået i dele af kampen mod Falcons og 49ers, resten af sæsonen har de blødt yards i katastrofale mængder. Mod Bills var opskriften den samme, alt for mange ukritiske, hovedløse blitzes, alt for meget blød zoneopdækning. Ken Norton var elendig som defensiv koordinator hos Raiders og blev smidt på porten, han er også blevet fyret i San Francisco og den samme skæbne bør snart ramme ham i Seattle
– Jacob Graversen
Tennessee Titans- Chicago Bears (24-17)
Titans: En rigtig grim, men vigtig sejr
Sejren mod Bears var bestemt ikke køn, men utrolig vigtig for Titans på baggrund af to nederlag i deres to seneste kampe. Hverken Tannehill, Henry eller resten af angrebet præsterede noget specielt, men de begik et fåtal af fejl, hvilket var tilstrækkeligt. Forsvaret leverede nogle store spil på de rigtige tidspunkter inklusiv et par forcerede fumbles og generel effektivitet på tredje down. Alt i alt en stille dag på kontoret (hvis det findes i NFL), hvor Bears’ sidste touchdown med ca. et minut tilbage får slutstillingen til at se mere tæt ud end, hvad det reelle kampforløb lagde op til. Titans’ vigtigste mission var at tage sejren og dermed genetablere forspringet til Colts inden de to mandskaber mødes i en vigtig duel på torsdag om førersædet i AFC South.
Bears: Pilen peger snart mod Matt Nagy
Det var ikke en god præstation fra Bears’ angreb, der endte uden point i kampens tre indledende quarters. Forsvaret gjorde deres pligt og holdt Titans nede angrebsmæssigt i størstedelen af kampen. Indtil videre har den generelle fortælling om Bears været: godt forsvar, god head coach og dårligt quarterback-spil. Men efter et par sæsoner, hvor angrebet konsekvent har præsteret under niveau, bliver vi snart nødt til at rette fokus mod Matt Nagy. Vi må gå ud fra, at Nagy havde en stor finger med i spillet, da Bears hentede Foles for et fjerderundevalg tilbage i foråret. Dermed har den tidligere offensive coordinator for Chiefs selv været med til at vælge sin nuværende startende quarterback uden det har resulteret i nævneværdige forbedringer på angrebet. Bears snitter under 20 point per kamp i de to seneste sæsoner i en liga, der favoriserer angrebet. Hvis det ikke bliver bedre snart, vil der blive stillet flere spørgsmålstegn ved Nagy’s arbejde som angrebsorienteret cheftræner i den nærmeste fremtid.
– Victor Ostenfeld
Indianapolis Colts- Baltimore Ravens (10-24)
Colts: Angrebets bundniveau er for lavt
Philip Rivers har haft en udmærket halvsæson for Indianapolis Colts, hvor beskyttelsen generelt har været bedre, end han nogensinde har oplevet i både San Diego og Los Angeles. Ikke desto mindre var det (igen) tydeligt, at Rivers har store vanskeligheder ved at håndtere enhver form for pass rush. Vanskelighederne kom til syne mod Baltimore Ravens ved adskillige fejlslagne kast ned ad banen og ved manglende timing med receiverkorpset. Det var til trods for, at Ravens havde et skadesplaget – og dermed tyndt besat – secondary, samt at Calais Campbell måtte udgå tidligt i opgøret. Colts satte ikke et eneste point på tavlen i anden halvleg og det vidner om, at angrebets bundniveau ganske enkelt er for lavt til at konkurrere med ’de tunge drenge’ i AFC.
Ravens: Viste karakter og viljestyrke
Det vil være synd at sige, at Baltimore Ravens havde en ideel optakt til niende spillerunde. John Harbaughs tropper led et bittert nederlag til ærkerivalerne fra Pittsburgh Steelers i forrige weekend, mens truppen efterfølgende blev ramt af skader og coronavirus. I første halvleg af opgøret mod Colts vidnede vi konsekvenserne af de svære omstændigheder, hvor et veloplagt Colts-forsvar begrænsede Ravens til sølle 55 offensive yards og fem scoringsløse angrebsserier. Alligevel formåede Ravens at vende opgøret på en tallerken, hvortil Lamar Jackson tog ansvar og leverede en fejlfri anden halvleg. Baltimore Ravens’ sejr var et studie i karakter og viljestyrke, som vil bringe dem langt i 2020-sæsonen. Det var sågar Lamar Jacksons første sejr i NFL, efter at hans mandskab var bagud ved pausen.
– Nicholas Jørgensen
Kansas City Chiefs- Carolina Panthers (33-31)
Chiefs: Mike Remmers har været en værdifuld signing
I foråret hentede Chiefs den erfarne offensive linjemand Mike Remmers ind på en billig etårig kontrakt, og selvom han kun var udset til en backup-rolle, har han grundet skader til først Kelechi Osemelee og siden Mitchell Schwartz virkelig vist sin værdi. Remmers har både fyldt ud på guard og tackle, og det har han gjort rigtig fint. I denne uge mod Panthers havde han en fejlfri kamp i pass protection, og generelt har han i år på snart 400 snaps endnu ikke tilladt et sack. Kun otte gange har han tilladt pres på Mahomes og for en 31-årig backup er det et ganske flot tal. Cadeau til Remmers for at være den erfarne og alsidige backup, som Chiefs har haft brug for i år. Og cadeau til Chiefs’ offensive linjetræner, Andy Heck, der gang på gang samler en solid offensiv linje på trods af skader eller unge spillere.
Panthers: Brian Burns er strålende
Forsvaret hos Panthers er generelt ikke godt, og der mangler playmakers flere steder. Det skal dog ikke overskygge, at Brian Burns har gang i en rigtig stærk sæson. Den unge pass rusher, som holdet valgte i første runde af 2019-draften, er næsten en enmandshær som pass rusher i år. Sackkontoen indeholder kun tre styks, men du skal ikke se meget af Panthers’ kampe, før du ser, at han konsekvent kamp efter kamp skaber pres på quarterbacken. Der er ingen grund til at tro, at det ikke vil fortsætte, og så skal sacks nok komme, når opdækningen bliver lidt bedre, og resten af den defensive linje begynder at bidrage mere.
– Teis Joranger
Minnesota Vikings – Detroit Lions (34-20)
Minnesota Vikings: Dalvin Cook er ustoppelig
Er Dalvin Cook ligaens bedste runningback? Det er svært at tænke andet, hvis man så kampen mellem Minnesota Vikings og Detroit Lions. Den 25-årige runningback var helt og aldeles ustoppelig, da han løb for 206 yards og to touchdowns på 22 løb, mens han også greb to bolde for 46 yards. Det kunne endda have været mere, hvis ikke Alex Mattison skulle have lidt spilletid til sidst. Og den gode kamp var ikke en enlig svale. I fire af Vikings’ seneste fem kampe har han løbet for mere end 130 yards, mens han også har scoret minimum et touchdown i hver af sæsonens kampe. Man kan diskutere, om Dalvin Cook skulle have fået en stor kontrakt, men det er stensikkert, at han er en utrolig dygtig spiller.
Detroit Lions: Jamie Collins så skrækkelig ud
Det hænger sammen med Dalvin Cooks vilde kamp, men hos Lions så Jamie Collins godt nok ikke godt ud imod Vikings. Den 30-årige linebacker, som de hentede i free agency i foråret, havde sin formentlig værste kamp for Detroit. I kastespillet tillod han en håndfuld store spil i sin retning, mens han også var skuffende mod løbespillet med et par missede tacklinger. Generelt havde Lions’ linebackere og safeties det svært i kampen, og stort set hele forsvaret var ringe på dagen.
– Victor Risager
Washington Football Team- New York Giants (20-23)
Washington: Terry McLaurin er en top 5 receiver fanget på et dårligt hold
Der er ikke meget at råbe hurra for på Washingtons angreb, men det er så ekstremt tydeligt, at Terry McLaurin kunne gøre så meget mere, hvis han havde en god quarterback og reelle bidragsydere omkring ham. McLaurin har mere eller mindre hele pakken som receiver og kan vinde både på gode ruter og sin fart. Mod Giants viste han også styrke og balance, da han gik op mellem tre Giants-spiller, greb bolden og prellede af på kontakten. Herefter kunne han løbe bolden hele vejen til end zone. McLaurin er kort sagt en ugentlig fornøjelse at se på, og hvis han havde Patrick Mahomes, Aaron Rodgers eller Russell Wilson ville han være anset som en top 5-wide receiver, tror jeg.
Giants: Evan Engram har så meget potentiale og så lidt stabilitet
Der er ikke mange spillere i NFL, der er lige svingende som Giants’ tight end Evan Engram. I år har det mest været skuffende fra Engram, men i glimt viser han, hvor stort potentialet også er. Kampen mod Washington viste meget godt begge sider af Engram. Den atletiske tight end greb et forrygende touchdown, hvor han må ligge vandret i luften for at nå bolden. Den type spil er det ikke ret mange tight ends, der kan lave. Omvendt havde han også et par drops, hvoraf det ene nær havde kostet en interception. Netop den manglende stabilitet, når han skal gribe bolden har forfulgt Engram gennem alle årene af sin karriere. Jeg ved ikke, om det pludselig falder i hak for Engram, og han bliver den profil, som han har potentiale til, men lige nu er det en frustrerende rutsjebanetur at se på.
– Teis Joranger
Houston Texans – Jacksonville Jaguars (27-25)
Texans: Har et af ligaens dårligste angreb
Trods en sejr var det på ingen måde kønt for Texans. Det var kort kast efter kort kast uden mærkbar succes. To gange havde Texans held med lange spil, men de var også korte. Cooks griber et kort kast og løber 57 yards for et touchdown. Will Fuller griber et mellemlangt kast fra Watson og løber de resterende 57 yards, fordi C.J. Henderson er udisciplineret. Alt i alt så havde Texans 198 yards after catch – det ud af 281 yards i luften. Det var ikke en imponerende dag for kasteangrebet, men løbeangrebet var endnu ringere. Watson løb for 50 yards, men det var scrambles, når han ikke kunne finde en mand eller var presset til at bryde ud pga. rushet. Deres runningbacks havde 57 yards på 18 løb med et gennemsnit på 3,1 yards. Det var med andre ord en meget grim sejr for Texans, der dog heller ikke har andet at spille for end at give Dolphins et lavere draftvalg. Det er dog trist at se det angreb, når man har en spiller som Watson bag center. Han fortjener bedre.
Jaguars: Havde chancen og burde have vundet
For andet år i træk startede Jaguars en rookie quarterback, der blev taget i sjette runde, Jake Luton, og det var egentlig med rimelig succes. Til trods for, at Texans førte det meste af kampen, så var Jaguars, der burde have vundet kampen. Forsvaret spillede overordnet set fint og havde styr på Texans snøftende angreb i 95% procent af tiden. På angrebet lykkedes det også at flytte bolden udmærket. Men marginalerne var ikke med Jaguars. På Texans’ første touchdown tager Sidney Jones en dårlig vinkel, hvilket gør det muligt for Brandin Cooks at bryde igennem med et stort spil. Josh Lambo misser et ekstra point ved deres andet touchdown. C.J. Henderson begår en unødvendig DPI mod Will Fuller. Jake Luton, der gik 26/38 for 308 yards, dummer sig og kaster langt forbi sin receiver, og lige i hænderne på Vernon Hargreaves for en INT. I fjerde quarter må der smides lidt galde efter Jay Gruden, der på både 3. og 1 og 4. og 1 vælger at løbe James Robinson lige op i midten uden det, der ligner succes. Til trods for det krævede det til sidst kun en two-point conversion for Jaguars at sende kampen i overtid. Havde Lambo ikke misset ekstrapointet tidligere, ville det ikke have været nødvendigt. Så sidder med en følelse af, at det var en kamp, som Jaguars burde have vundet. Overordnet set er de nok næppe utilfredse med nederlaget, da der er højt “konkurrence” om topvalgene i næste års draft.
– Anders Kaltoft
Los Angeles Chargers- Las Vegas Raiders (26-31)
Chargers: Anthony Lynn fortjener ikke Justin Herbert!
Justin Herbert har været flyvede i sine første syv kampe. Han har kastet for 2.146 yards (rookie-rekord), 17 touchdowns og kun fem interceptions i de kampe. Han er den første nogensinde med 1500+ yards og 15+ touchdowns i sine første seks kampe.
Chargers er 2-6. Chargers har ført ved pausen i seks ud af otte kampe. Chargers har tabt de seks kampe med sammenlagt 24 point. Chargers har tabt to overtidskampe, én på et touchdown i sidste sekund og nu én på et touchdown, der blev omstødt. Chargers har været med i alle deres kampe, men har stadig, traditionen tro, formået at tabe. Det gjorde de også mod Raiders, selvom de havde to forsøg fra 4-yard-linjen. To forsøg, hvor de kørte det samme spil begge gange. To forsøg, hvor de kaldte en fade! Det må være så evigt frustrerende at være Chargers-fan, når man gang på gang ser sit hold tabe på hjerteskærende vis. Når det sker gang på gang, så må man smide kartoflen hos cheftræner Anthony Lynn. Han fortjener simpelthen ikke Justin Herbert.
Raiders: Clelin Ferrell mangler lige det sidste
Der var mange af os, der kløede os lidt på hagen, da Raiders tog Ferrell med det fjerde valg i 2019-draften. Givet, han er god, men han havde manglede det, der gør spillere til en elite pass rusher. Det gør han stadig. For selvom Ferrell har været fin i år på mange parametre, så er han ikke en konsistent rusher. Han har et stort fedt nul på sack-kontoen, og selvom han skaber pres på modstanderens quarterback i højere grad end sidste år med hits og pressures, så mangler han stadig det sidste. Det var også tydeligt i kampen mod Chargers, hvor han var lige ved og næsten fire gange, men aldrig helt fik lukket aftalen. Jojo, Ferrell er en god spiller, men han er ikke et top 5-valg værd… endnu.
– Anders Kaltoft
Dallas Cowboys- Pittsburgh Steelers (19-24)
Cowboys: Tydelig fremgang at spore på den defensive linje
Det går tydeligvis fremad i Dallas. Forsvaret, der var en eklatant katastrofe i de første uger, bliver tydeligvis bedre. Mod Steelers var det især den defensive linje, der viste mange fine takter. Randy Gregory er tilbage fra endnu en af sine karantæner, og han var flere gange inde og skabe pres på Ben Roethlisberger. Rookie Neville Gallimore havde flere gode spil mod løbet, og generelt så linjen bare mere sammenhængende ud end tidligere i år. I en sæson, der er tabt pga. Dak Prescotts skade, kan Cowboys trøste sig med, at de kan bruge den på at få bedre styr på forsvaret til starten af 2021-sæsonen.
Steelers: Rystende så ringe holdets game plans er
De har ikke tabt en kamp endnu, men det er rystende, hvor dårlige Steelers’ offensive planer er, når kampen begynder. Holdet skal selvfølgelig have ros for at justere i løbet af kampene, så angrebet typisk alligevel får smidt point på tavlen, men Steelers’ angreb har set tungt ud i første halvleg i næsten alle kampe. Især de sidste to uger har Steelers’ angreb næsten udrettet fra kampens begyndelse. Det er tydeligt, at Steelers uge efter uge gerne vil starte kampene konservativt med at løbe bolden og kaste nogle screens og lignende. Problemet er bare, at Steelers er dårlige til at løbe bolden, og de er ligaens ringeste hold til at eksekvere screens. Steelers’ angreb er klart bedst, når de giver bolden til Ben Roethlisberger og lader ham frit fordele boldene til de gode receivere. Men af en eller anden grund vil Steelers først tillade det, når de har puntet et par gange. Den offensive koordinator, Randy Fichtner, har været en af ligaens dårligste play callers i år, og det vil koste, når Steelers møder gode hold, der kan sætte point på tavlen fra start af (Chiefs, Bills).
– Teis Joranger
Arizona Cardinals – Miami Dolphins (31-34)
Cardinals: Christian Kirk kan brænde enhver i NFL
Tag ikke fejl af slutresultatet: Arizona Cardinals’ angreb spillede en fornem kamp, hvortil Kyler Murray igen stjal rampelyset med samlede 389 yards og fire touchdowns. I den forbindelse er det værd at fremhæve den vævre receiver Christian Kirk, der greb sin femte scoring i de seneste tre kampe. Christian Kirk besidder en iøjnefaldende fart, hvilket gør ham til et glimrende supplement til angrebets ubetingede receiver DeAndre Hopkins og veteranen Larry Fitzgerald. Det er værd at holde et vågent øje med Kirk, som konstant har evnerne til at løbe sig fri og levere de store spil – som vi fx så på det 56-yard lange touchdown, han scorede mod Dolphins’ ellers habile forsvar.
Dolphins: Tua Tagovailoa leverede varen
Bevares, Tua Tagovailoa tager stadigvæk spæde skridt i NFL, men det var særdeles opløftende at se den 22-årige quarterback levere varen mod ét af ligaens mest formstærke mandskaber. Tua ramte på 20 af 28 kast for 248 yards og to touchdowns, mens han løb for yderligere 35 yards. Vi skal naturligvis have in mente, at Cardinals manglede adskillige spillere i forsvarets bagerste geledder – Dre Kirkpatrick og Byron Murphy sad ude, mens Kevin Peterson udgik undervejs med en hjernerystelse. Men det skal dog ikke tage noget fra Tua, som leverede en helstøbt præstation, der giver grund til optimisme i Miami.
– Nicholas Jørgensen
New Orleans Saints- Tampa Bay Buccaneers (38-3)
Tampa Bay Buccaneers: Bucs’ konservative zoneforsvar blev flået fra hinanden
Tampa Bay Buccaneers blev udraderet af New Orleans Saints i bedste sendetid, og én af årsagerne hertil var, at Todd Bowles og Bruce Arians ikke formåede at justere forsvarets stædige brug af konservativ zoneopdækning i tide. Det var tydeligt, at Drew Brees fik tid bag sin offensive linje til at udpege og udnytte hullerne i Bucs’ zoneforsvar. Forsvarsstrategien virkede paradoksal, da Drew Brees netop har set relativt svag ud, når han er under pres, eller når han tvinges til at bruge sin – efterhånden – manglende armstyrke til at kaste receivere fri fra mandsopdækning. I stedet lignede kunne Brees levere en fejlfri præstation med 222 yards og fire touchdowns som følge.
New Orleans Saints: Er Dennis Allens forsvar kryptonit for Tom Bradys?
På papiret har New Orleans Saints’ forsvar leveret en nogenlunde godkendt 2020-sæson ved at tillade 311 offensive yards og 25 point pr kamp i gennemsnit. Men samtidig har forsvaret – og særligt de bagerste geledder – været kendetegnet ved kostbare, individuelle fejl, hvilket har forpurret det generelle indtryk. Derfor er det særligt bemærkelsesværdigt, at Saints’ defensive koordinator Dennis Allen lader til at have fat i den lange ende, når han står over for Bruce Arians og Tom Brady. I Saints’ to opgør mod Tampa Bay Buccaneers har forsvaret været en magtfaktor med bl.a. fem interceptions som følge. I søndagens topkamp forcerede Saints-forsvaret tre turnovers, de leverede tre sacks og holdt Tom Bradys angreb til under 200 offensive yards. Det var en magtdemonstration!
– Nicholas Jørgensen
New York Jets- New England Patriots (27-30)
New York Jets: Jets forspildte bedste chance for sejr
Jets spillede en noget nær perfekt kamp deres (meget) begrænsede talent taget i betragtning. Efter tre quarters førte Adam Gases mandskab 27-17. Angrebet havde sat point på tavlen på fem af seks angrebsserier (tre touchdowns og to field goals) uden turnovers, mens forsvaret holdt fint stand. Men så imploderede Gang Green. Angrebet faldt til jorden med sølle 3 yards på fire spil (en interception og et punt), mens Cam Newton uden sine på papiret to bedste receivere tromlede hen over defensiven. New York får ikke en bedre chance for at vinde en kamp i denne sæson end mod et skadesplaget og selvtillidsfattigt Patriots-hold. Målt på sejre og nederlag er Los Angeles Chargers (2-6) Jets’ svageste tilbageværende modstander, og Chargers’ er væsentligt bedre, end deres record indikerer. Det ligner virkelig 0-16 og en direkte vej til Trevor Lawrence.
New England Patriots: Jakobi Meyers er Patriots’ klart største playmaker
Patriots’ vævre wide receiver, Jakobi Meyers, kunne mandag fejre sin 24 års fødselsdag. Og det gjorde han med bravur. Meyers hev hele 12 ud af bolde 14 kastet i hans retning ind for 169 yards. Han er hverken den hurtigste eller mest eksplosive receiver, men han løber fine ruter, har gode hænder og er klog. Det gør ham til New Englands klart bedste playmaker i holdets nuværende forfatning, hvor Julian Edelman er ude på ubestemt tid. Jeg undrer mig faktisk gevaldigt over, at Meyers ikke er blevet meget mere i offensiven tidligere. Og selv hvis både Edelman og N’Keal Harry begge skulle gøre comeback, så skal Meyers være et omdrejningspunkt i kasteangrebet. Så god er han nemlig. Og det giver en lille smule håb til Patriots’ ellers meget svage receivergruppe.
– Alexander Paaske
