Grundspillet er nået til vejs ende, og der var drama på den helt store klinge i sidste spillerunde. Las Vegas Raiders og Pittsburgh Steelers stjal to slutspilsbilletter til sidst, mens Colts smed det hele væk. Læs her en tanke til alle 32 holds præstationer i sidste spillerunde.
Grundspillet er færdigspillet, og hvilket drama NFL-gav os. Vi skulle ned til det absolut sidste sekund af grundspillet for at få afgjort slutspillet i AFC, og der tog Las Vegas Raiders og Pittsburgh Steelers de sidste slutspilsbilleter.
Steelers fik dog kun muligheden, fordi Indianapolis Colts smed det hele på gulvet i et chokerende nederlag mod Jaguars, og der er også farvel til en stribe trænere i denne uges tanker fra runden.
Kansas City Chiefs – Denver Broncos (28-24)
Chiefs: Tyreek Hill har været for ustabil
Chiefs vandt det første opgør, der nogensinde er spillet i den 18. spillerunde i NFL, men det var ikke nok til at sikre AFCs 1. Seed. Nu skal de derfor spille en kamp yderligere i deres håb om at hævne sidste års nederlag i Super Bowl, og mit store spørgsmål er, hvorvidt Tyreek Hill kan levere nok til, at Chiefs kan opnå dette mål. Den eksplosive receiver har været ‘alt-eller-intet’ i år, men Kansas har brug for mere. Mod Broncos greb Hill blot én bold for to yards, det var sjette gang i denne sæson, at han greb bolde for færre end 40 yards. Kansas City har ikke været så eksplosive i år som tidligere, og den dimension kan blive yderst vigtig i slutspillet. Hills manglende stabilitet har været en del af forklaringen. Receiveren har de seneste fire sæsoner i snit skaffet 15,5 yards per catch, i år har det tal blot været 11,2. Hill har dog grebet langt flere bolde end tidligere i karrieren, men der er brug for at de eksplosive kvaliteter dukker frem oftere.
Broncos: Løbespillet har været angrebets bedste våben
Denver går ind til den kommende sæson med en ny cheftræner, en ny offensiv koordinator og måske også en ny quarterback. Angrebet var i år bedre end tidligere set, men specielt løbeangrebet har været en positiv faktor. Mod Chiefs var det Melvin Gordons tur til at have en god kamp. Veteranen udnyttede solide blokeringer og med sin snilde og fysik endte han med 110 yards og et touchdown på blot 12 forsøg. Javonte Williams var ikke så god som tidligere set i sæsonen, men det opvejede en fremragende Drew Lock for. Quarterbacken så lige så uimponerende ud i kastespillet som altid, men med sin beslutsomhed og atletiske evner scorede han to løbetouchdowns og skaffede 35 yards på sine fire løb. Kansas havde svært ved at være disciplineret i deres forsvarsspil på det område, og Broncos viste, at de med deres kvaliteter var dygtige nok til at udnytte det.
– Jacob Graversen
Dallas Cowboys – Philadelphia Eagles (51-26)
Dallas Cowboys: Cedric Wilson kan blive en afgørende faktor i slutspillet
I syttende spillerunde rev Michael Gallup sit korsbånd over på dét, der virkede som det værst tænkelige tidspunkt for Dallas Cowboys. I ugerne forinden havde receiverkorpset haft svært ved at finde fodfæste og ikke siden 12. spillerunde havde en Cowboys-receiver leveret mere end 100 yards. Men i Gallups skadesfravær trådte Cedrick Wilson i karakter i 18. spillerunde, da han greb fem bolde for 119 yards og to touchdowns. Wilson har stået i skyggen af Amari Cooper, CeeDee Lamb og førnævnte Gallup i sæsonen, men han stemplede ind på det helt rigtige tidspunkt og beviste, at han kan blive en afgørende faktor i Cowboys’ slutspil.
Philadelphia Eagles: Reserverne kom helskindet forbi 18. spillerunde
Philadelphia Eagles havde én opgave i 18. spillerunde – og det var at komme helskindet og skadesfri forbi divisionsrivalerne fra Dallas Cowboys. Nick Siriannis mandskab havde intet at spille om, hvorfor Jalen Hurts, Lane Johnson, Darius Slay, Josh Sweat og flere andre profiler blev sparet. Derfor skal Eagles’ fans heller ikke tage nederlaget på 51-26 specielt tungt. Eagles’ reserver holdt stand til kort inden pausefløjtet, hvor Cowboys scorede to hurtige touchdowns og reelt set afgjorde kampen. Samlet set kan Eagles sætte flueben ud fra et overraskende flot grundspil, da det var de færreste, som havde forventet, at mandskabet overhovedet ville komme i betragtning til slutspillet.
– Nicholas Jørgensen
Green Bay Packers – Detroit Lions (30-37)
Lions: En ærgerlig sejr – men cadeau til Dan Campbell
De sluttede sæsonen med en sejr over divisionsrivalerne fra Green Bay, men man forstår godt, hvis Lions-fans gerne lige ville have haft et ekstra nederlag at slutte sæsonen på. Med et nederlag ville de nemlig have fået førstevalget i draften på grund af Indianapolis Jaguars’ overraskende sejr over Indianapolis Colts. Dermed må Lions tage til takke med en status som andenvælger til april. Det kunne være værre, men når man var så tæt på førstevalget… Omvendt må vi sige cadeau til cheftræner Dan Campbell, der året igennem har fået sit hold til at kæmpe r…. ud af bukserne i alle kampe.
Packers: Jordan Love ligner (stadig) ikke en starter
Det var den sidste kamp i den ordinære sæson, og Packers havde sikret sig topplaceringen i NFC og hjemmebanefordel hele vejen igennem slutspillet. Så det gav mening, at de slap lidt på speederen og forsøgte at undgå skader. I pausen blev Jordan Love sat ind som quarterback, og han formåede ikke at imponere synderligt. Der var ikke nogle videre imponerende kast, men i stedet et par ærgerlige turnovers. Ja, det var heller ikke optimale omstændigheder, men spillet skal være bedre, hvis han skal være starter næste år.
– Victor Risager
Indianapolis Colts – Jacksonville Jaguars (11-26)
Colts: Colts-profilerne skuffede i pinligt nederlag
Sikke en katastrofe for Indianapolis Colts. Efter en fremragende stime tabte holdet det hele på gulvet. Der findes ikke én enkeltstående grund, men alle holdets stjernespillere bærer et ansvar. Først og fremmest faldt Carson Wentz og kastespillet igen fuldstændig fra hinanden, quarterbacken og receiverne kunne ikke gøre forskellen, dels på grund af fejl, men også på grund af manglende kvalitet. Michael Pittman har været en god spiller, men der mangler for alvor andre trussler omkring ham. Læg dertil end offensiv linje, der underpræsterede for groft, Eric Fisher har ikke været god det meste af sæsonen og leverede endnu en skidt præstation, men værre var Quenton Nelson og den invendige linje, som også blevet slået af Jaguars’ defensive linje fra første fløjt til det sidste, det var overraskende og en kæmpe skuffelse. Colts-forsvaret hjalp heller ikke deres holdkammerater. DeForest Bucker er småskadet, men var alligevel næsten usynlig, og det samme kan siges om den ellers altid veloplagte Darius Leonard. Kampen var på alle ledder og kanter et mareridt for Indianapolis, der nu må se sig ude af slutspillet.
Jaguars: Nok lyspunkter fra de unge spillere til (lidt) optimisme
Jacksonville endte en kaotisk sæson med en noget nær perfekt slutning. Holdet sikrede sig førstevalget i året draft OG fik en sejr over en divisionsrival, hvor flere af holdets yngre spillere viste lovende takter. 2021-draftens førstevalg, quarterback Trevor Lawrence, spillede NFL-karrierens nok bedste kamp. Han kastede hurtigt, hårdt, sikkert og beslutsomt og bevægede sig flot rundt i lommen. Holdets andetrundevalg fra 2021-draften, venstre tackle Walker Little, startede for anden kamp i træk og var lige så solid som i sin første start. Colts har ikke ligaens mest skræmmende pass rush, men det var alligevel en flot præstation. På forsvarssiden var det folk som pass rusher Josh Allen, der med sine to sacks, gjorde opmærksom på sig selv. Også cornerback Tyson Campbell og free agency-tilføjelsen Shaq Griffin var de bedste udgaver af sig selv, førstnævnte havde flere flotte og hårdtslående tacklinger. Jacksonville vinder ikke Super Bowl til næste år og har stadig lang vej til at være gode, men den positive afslutning er værd at tage med.
– Jacob Graversen
Washington Football Team – New York Giants (22-7)
Washington: Tak til Heinicke, men quarterback skal være off season-målet
Det har været et fornøjeligt bekendtskab at se Taylor Heinicke spille quarterback. Han har bevist, at han hører til i NFL, og at han er bedre end nærmest alle andre backups og flere startere i ligaen. Hans spillestil er derudover underholdende og livlig, men i sidste ende, så bør Washington ikke satse på ham på lang sigt. Det ville overraske mig meget, hvis Heinicke nogensinde bliver en over middel quarterback, og derfor er Washingtons fornemmeste opgave i off season at finde en bedre løsning på quarterback. De skal afsøge alle muligheder i både free agency, gennem trades og i draften. Det er den position, der holder dem allermest tilbage, og før de får den løst, kan de ikke forvente at vinde divisionen igen.
Giants: Man blev nødt til at fyre Judge
To år er selvfølgelig ikke meget tålmodighed at have med en cheftræner. Især når ens general manager har foretaget en lang række forfærdelige beslutninger. Alligevel var der ingen anden udvej end at fyre Joe Judge. Holdet er kollapset i år, og uroen om Joe Judge har været stødt stigende hele året. Anonyme kilder i omklædningsrummet var begyndt at pippe til pressen, og spillerne lignede også nogle, der havde givet op her til sidst. Judges dårlige håndtering af pressen og hans åbenlyse løgne ved et nyligt pressemøde hjalp ham bestemt heller ikke, og det efterlod bare et indtryk af en mand, der var ude på for dybt vand. Jeg synes, Giants gør klogt i at starte helt forfra med en ny general manager og en ny cheftræner. Og måske også en ny quarterback.
– Teis Joranger
Chicago Bears – Minnesota Vikings (17-31)
Bears: En ny æra starter
Bedst som man troede, at Chicago Bears ville slutte sæsonen positivt af med en god sejr i Minnesota, blev bjørnene tæmmet og skudt i anden halvleg. Vikings trynede nemlig Bears 28-3 i de sidste 30 minutter, og dermed sluttede både cheftræner Matt Nagy og general manager Ryan Pace’ tid i Chicago meget symbolsk. Det har i det meste af sæsonen peget mod en fyringsseddel til Nagy, og det blev kun mere og mere åbenlyst, jo mere sæsonen skred frem. Nagy har efter sin fantastiske debut-sæson som cheftræner for Bears (hvis man ser bort fra det voldsomt skuffende slutspilsnederlag til Eagles), hvor han blev kåret til NFL Coach of the Year, hverken sat en rigtig retning eller et positivt aftryk på holdet. Samtidig var det naturligt for Bears også at sige farvel til Ryan Pace for at få en helt frisk start. Det bliver spændende, hvad en ny cheftræner og general manager kan skabe med det her Bears-hold anført af yderst talentfulde Justin Fields.
Vikings: Ihmir Smith-Marsette ligner endnu et spændende våben
Det er oplagt at dedikere min tanke om Vikings til Mike Zimmer, men der vil jeg i stedet anbefale at tune ind på Det Ovale Kontors episode om Black Monday, hvor min Gul Klud-kollega Marc Skafte-Vaabengaard stensikkert har et par sandheder at sige om Zimmer. I stedet vil jeg fokusere på, at endnu en ny wide receiver i lilla viste lovende takter i sejren over Bears. Ihmir Smith-Marsette er navnet på den 22-årige receiver, der hev de tre bolde kastet i hans retning ind for 103 yards og et touchdown. Smith-Marsettes helt store styrke er hans fart, så han har potentialet til at blive en vældig brugbar dyb trussel for Kirk Cousins (eller hvem end der er Vikings’ quarterback). Med Justin Jefferson, Adam Thielen, KJ Osborn og nu også Ihmir Smith-Marsette på wide receiver så er det ikke på den position, at Minnesota skal kigge efter forstærkninger i off season.
– Alexander Paaske
Tennessee Titans – Houston Texans (28-25)
Titans: Titans kan gå hele vejen
Det blev måske lige spændende nok, men Titans gjorde arbejdet færdigt mod Texans. Det skyldtes først og fremmest en stærk kamp af Ryan Tannehill, der ramte på 23 af 32 kast for 287 yards og fire touchdowns. Sejren svarer reelt til en slutspilssejr, da Titans sikrede sig første-seed i AFC og dermed sidder over i Wild Card-runden. Men på trods af et fremragende grundspil – specielt set i lyset af mange skader – er det alligevel lidt utroligt, at der ikke er større tiltro til Tennessees chancer. Chiefs ses som det hold i AFC, man skal forbi for at gå i Super Bowl, mens Bills og Bengals generelt vurderes som værende minimum på Titans’ niveau og måske endda en lille smule bedre. Men i mine øjne bør Titans dele favoritværdigheden med Chiefs i AFC. Mike Vrabels mandskab er godt coachet og har meget få svagheder. De har et godt forsvar, der er rigtigt stærkt mod løbet, og de har et angreb, der kan score mange point. Læg dertil, at Derrick Henry forventes tilbage på 100 procent, mens både AJ Brown og Julio Jones ser ud til at være fit for fight. Og så må vi heller ikke glemme, at Titans vil have hjemmebanefordel hele vejen igennem slutspillet, og at de efterhånden har en god portion slutspilserfaring med den nu tredje deltagelse i træk og den fjerde kvalifikation til slutspillet i de seneste fem år. Jeg har et godt øje til Titans, der bliver rigtig vanskelige at slå.
Texans: Davis Mills kan blive permanent NFL-starter
Houston Texans’ sæson har fra starten været tæt på dødsdømt. Holdet er i en lidt mærkelig position grundet hele situationen med Deshaun Watson og anklagerne om seksuelle overgreb. Watson lignede Texans’ franchise quarterback de næste 10 til 15 år, men i stedet har Houston valgt lappeløsninger på spillets vigtigste position og sammensat et roster præget af marginal-spillere og relativt uprøvede kræfter. En record på 4-13 er mere end godkendt med holdets begrænsede kvalitet, og det er heller ikke resultaterne, men det fremtidige perspektiv, som vi skal vurdere Texans på. Og her er der specielt et lyspunkt. Rookie-quarterback Davis Mills har vist som en ganske hæderlig quarterback. Han har haft sine op- og nedture som enhver førsteårs-spiller, men han har leveret mange gode præstationer med en ikke specielt frygtindgydende receivergruppe. Kampen mod Titans var endnu særdeles lovende præstation, hvor Mills ramte på 70 procent af sine kast for 301 yards og tre touchdowns. Hvis Davis Mills kan lægge endnu mere på sit spil, så kan han blive en okay startende quarterback i NFL. Han har i hvert fald bevist, at hans kvaliteter kan give ham en længere karriere, minimum som en god backup. Texans kan have ro i maven ved tanken om at sætte Mills bag center i 2022. Hvad enten det bliver som (midlertidig) starter eller plug-and-play-backup.
– Alexander Paaske
Pittsburgh Steelers – Baltimore Ravens (16-13)
Pittsburgh Steelers: Ben Roethlisberger er notorisk ’clutch’ med kampen på højkant
Spillemæssigt var ærkerivalopgøret mellem Pittsburgh Steelers og Baltimore Ravens en lunken affære, hvor holdenes angreb begik adskillige personlige fejl og slet ikke formåede at flytte bolden. Men i sin sidste grundspilskamp viste Ben Roethlisberger alligevel sin klasse, da han nok en gang ledte Steelers til sejr efter kampafgørende angrebsserier i både fjerde quarter og i den forlængede spilletid. Det var 57. gang, at ”Big Ben” lykkedes med at levere den kampvindende angrebsserie i sin karriere, hvilket kun er overgået af Drew Brees i NFL’s historie. Selvom Roethlisberger slet ikke besidder fordums styrke, kan hans rutine og evne til at levere i de kampafgørende øjeblikke blive afgørende, når Steelers – mod alle odds – indleder slutspillet på udebane mod Kansas City Chiefs i wildcard-runden.
Baltimore Ravens: Den offensive linje må være førsteprioritet i foråret
Selvom Baltimore Ravens’ sæson druknede i et ocean af skader, vil det være forkert, hvis ikke man anerkender, den offensive linje har været holdets helt store hæmsko i 2022. Det var igen tilfældet i sæsonfinalen, hvor Pittsburgh Steelers lykkedes med at sætte et kampafgørende pres på Tyler Huntley, hvilket resulterede i tre sacks og en sølle konverteringsrate på 21 pct. i tredje down-situationer. Ravens’ problemer er bedst illustreret ved højre tackle, hvor hverken Alejandro Villanueva eller Pat Mekari har været opgaven voksen. Derudover står center Bradley Bozeman foran et ildevarslende kontraktudløb, der skal adresseres. Summa summarum må og skal Eric DeCosta investere i nye kræfter til den offensive linje i foråret, hvis Ravens skal gøre sig forhåbning om at vippe Cincinnati Bengals af divisionstronen i 2022.
– Nicholas Jørgensen
Cincinnati Bengals – Cleveland Browns (16-21)
Bengals: Chris Evans ligner en fin backup
Der var ikke meget, man kunne bruge kampen til for Bengals’ side, men man fik da set et par unge spillere vise sig frem. Her kunne jeg godt lide, hvad jeg så fra rookie-runningback Chris Evans. Han løb bolden fornuftigt, og hans kvaliteter i kastespillet var også tydelige, som de også var tidligere i år. Evans bliver måske aldrig en fast starter i NFL, men han kunne godt ligne en rigtig god Giovanni Bernard-afløser for Bengals.
Browns: Førsteprioritet er wide receivere
Baker Mayfield har med sit spil i år skabt tvivl om, hvorvidt han er fremtiden for Browns. Det får man ud af at spille skadet i så mange kampe, og det har absolut ikke hjulpet Mayfield. Alt tyder dog på, at man holder fast i ham som quarterback i næste sæson, og derfor har denne off season ét klokkeklart mål. Giv ham nogle ordentlige receivere! Jarvis Landry er en udmærket slotreceiver, men de udvendige receivere er bare ikke gode nok. Donovan Peoples-Jones kan godt bidrage som en tredje/fjerdereceiver, men man har virkelig brug for noget fart og nogle folk, der kan skabe separation pålideligt.
– Teis Joranger
San Francisco 49ers – Los Angeles Rams (27-24)
49ers: Uddelte bank i skyttegravene
Det startede skidt fra 49ers, men så tog fanden ved dem, og så fik de ellers givet Rams en omgang bøllebank i skyttegravene. På angrebet fik man gang i løbespillet og neutraliserede i det store hele Aaron Donald og kompagni i kastespillet, og så fik man ædt sig tilbage i kampen. På forsvaret terroriserede man Rams’ offensive linje, og især indvendigt på linjen havde Arik Armstead, D.J. Jones og Arden Key kronede tider. Kombinationen af at kunne dominere på den måde i skyttegravene og stadig have playmakers på linebacker, safety og wide receiver er virkelig en skræmmende kombination forud for slutspillet.
Rams: Ingen gad at tackle
Efter at have været foran 17-0 er der intet scenarie, hvor man bør smide sejren. Det var dog en virkelig tung dag på kontoret, hvor man fysisk ikke kunne matche 49ers. Begge de to linjer blev domineret, og på Rams’ forsvar var der ingen, der gad at tackle. I alt havde Rams 19 missede tacklinger, hvilket er ganske uhørt. Det kan godt være, at 49ers har spillere, der er gode til at bryde tacklinger, men det har de fleste gode hold. Især Rams’ safeties og linebackers er afgørende for, at Rams’ løbeforsvar hænger sammen, og hvis de ikke kan tackle ordentligt, så kan resten næsten være lige meget.
– Teis Joranger
Carolina Panthers – Tampa Bay Buccaneers (17-41)
Panthers: Opdækningen var horribel
Det var alt andet end en god dag for Panthers’ forsvar i opdækningen. Ja, de manglede mange startere, men den secondary, som de sendte på banen søndag, blevet revet rundt i manegen af Tom Brady. Og det samme gjorde linebackerne. Uanset om han kastede i retning af CJ Henderson, Myles Hartsfield, Jermaine Carter eller Keith Taylor, endte det som oftest med en reception. Flere af spillerne mistede også tacklinger, og det var alt i alt en dag til glemmebogen for Panthers’ forsvar.
Buccaneers: Det angreb er slutspilsklar – er forsvaret?
Tom Brady rev som nævnt Panthers’ forsvar fra hinanden med 326 yards, tre touchdowns og nul interceptions, og resten af angrebet var også godt. Den offensive linje stod forrygende imod og lod stort set ikke Panthers-spillerne i nærheden af den 44-årige quarterback. Mike Evans og Rob Gronkowski var i spillehumør med 226 yards og to touchdowns tilsammen. Angrebet så ganske enkelt slutspilsklar ud. Så er spørgsmålet, om forsvaret også kan følge med, når slutspillet begynder.
– Victor Risager
Seattle Seahawks – Arizona Cardinals (38-30)
Seahawks: Hvor meget ændrer de sidste to uger på fremtiden?
Håb om en mulig plads i Super Bowl var aldrig i nærheden af at blive realiseret for Seattle i denne sæson, men den (relativt set) katastrofale sæson er sluttet med to meget flotte sejre. Efter at have scoret 51 point mod Detroit blev det til en helstøbt og imponerende sejr over Arizona, der spillede for divisionstitlen og hjemmebanefordel i deres første slutspilskamp. Både angreb og forsvar har ramt et højt niveau i de seneste to sejre, Russell Wilson har set bedre ud end længe, Rashaad Penny har løftet sit niveau, pass rushet har fungeret og holdet har skabt turnover. Spørgsmålet er, hvor meget to flotte sejre ændrer for ledelsen. Pete Carroll lignede i store dele af sæsonen en færdig mand, Russell Wilson har været rygtet væk, general manager John Schneiders fremtid har der været spekuleret i. Nu har holdet for første gang siden første spillerunde leveret to kampe i streg, hvor alt gik efter planen. Det kan blive afgørende for Seattles fremtid på den lange bane, ikke blot næste sæson, men efterfølgende. Pete Carroll er svær ikke at holde af, men to uger bør ikke veje tungere på vægtskålen end de to næsten hele sæsoner, der kom før dem.
Cardinals: Løbeforsvaret er fortsat en akilleshæl
Arizonas forsvar har været en styrke i denne sæson og holdet har vist flere gange, at topniveauet er højt, men der er faldgruber, herunder løbeforsvaret. Det har været et problem flere gange i løbet af sæsonen, men tidligt i sæsonen var Arizonas angreb for godt til, at holdene for alvor kunne udnytte det. Det gjorde Seattle. Seahawks løb for mere end 200 yards, runningback Rashaad Penny fortsatte sin dominans og stod for 190 af disse. Arizona var modsat Detroit i den forgangne spillerunde sikre nok i deres tacklespil mod Seattle, men de var ikke effektivt og disciplinerede nok til at stoppe Seattles offensive linje fra at udføre deres planer Cardinals har været blandt de fem dårligste hold i NFL, når det kommer til tilladte yards per løb mod dem. Det er et problem, de skal have mere styr på inden slutspillet sparkes i gang.
– Jacob Graversen
New England Patriots – Miami Dolphins (24-33)
Patriots: Med det spil bliver Patriots slagtet af Bills i slutspillet
Patriots kunne med en sejr over Dolphins have sikret sig femteseed i AFC, men Bill Belichicks mandskab sørgede selv for, at det ikke skulle være sådan. En rædselsfuld start, hvor New England hurtigt kom bagud 0-17, efterfulgt af alt for mange store fejl var for meget at overkomme. Blandt de store fejl var en Mac Jones pick-six, en (dog tvivlsom) unnecessary roughness penalty af Brandon Bolden, der ellers havde stoppet et fake punkt af Dolphins, og en dum penalty af Lawrence Guy, hvilket forlængede en vigtig Dolphins-boldbesiddelse i fjerde quarter. Alt i alt var det en horribel indsats af New England, der endnu en gang måtte se sig besejret i Miami. Som Patriots-fans kan man dog glæde sig, at Mac Jones og co. faktisk var tæt på et imponerende comeback på trods af de voldsomt mange fejl. Når divisionsrivalerne og AFC East-mestrene fra Buffalo Bills venter i Wild Card-runden, skal Patriots-spillet være tæt på fejlfrit frem for fejlfyldt – ellers ryger New England ud på røv og albuer.
Dolphins: Dolphins dummer sig med ofring af Flores
Halvvejs i denne sæson lignede Miami Dolphins sæsonens største skuffelse. Delfinerne var 1-7 og havde blandt andet tabt til rædderlige Jacksonville Jaguars. Deres eneste sejr var på det tidspunkt i uge 1 mod Patriots, hvorefter den forfærdelige stime på syv nederlag fulgte. Utroligt nok fik cheftræner Brian Flores reddet den synkende skude og førte Miami til otte sejre i de sidste ni kampe; blot en enkelt sejr fra en slutspilsplads. Som kronen på værket i den flotte sidste halvdel af sæsonen formåede Flores endnu en gang at sætte sit mandskab stærkere op end sin protogé Bill Belichicks ditto, som Flores og co. dermed slog for tredje gang i træk. Derfor kom det som et chok for mig, at Brian Flores den 10. januar blev en af de trænere, der fik sparket på Black Monday. Med begrænset talent, et hold i en langsom genopbygningsfase og en af ligaens knap så gode general managers har Flores i mine øjne gjort det over forventning med en record på 24-25 over tre sæsoner. Men Dolphins-ejer Stephen Ross har ofret Brian Flores i en magtkamp, hvor enten Flores eller general manager Chris Grier skulle fyres. Valget faldt så åbenbart på Brian Flores, der nu bliver en af de varmeste trænernavne på markedet. Miami har dummet sig.
– Alexander Paaske
New Orleans Saints – Atlanta Falcons (30-20)
Saints: Tre’Quan Smith viste sig frem forud for free agency
Da Saints draftede Tre’Quan Smith i tredje runde af 2018-draften var forhåbningerne ret store til den store og hurtige receiver. Det har dog været fire meget ustabile år, hvor Smith i nogle kampe har præsteret godt, hvorefter han kampen efter har været usynlig. Efter sæsonen er Smith free agent, og derfor var det ikke nogen dårlig kamp for Smith at have en af sine gode kampe. I en kamp, hvor kastespillet igen var plaget af tvivlsomt quarterback-spil, greb han fem bolde for 76 yards og et touchdown, og han fik vist, at han kan lave de spektakulære spil, når muligheden byder sig. Jeg vil ikke udelukke, at Smith er en af de typer, der kan få et mindre gennembrud lige pludselig, hvis omstændighederne og helbredet lige falder på plads, og i foråret finder vi ud af, om han skal forsøge det i New Orleans eller på et nyt hold.
Falcons: Godt kæmpet af Russell Gage i år
Der har ikke været meget positivt at sige om Falcons’ wide receivere i år. Jeg synes dog virkelig, at Russell Gage har kæmpet godt for sagerne i år. Han startede sæsonen langsomt, da han var plaget af skader, men de sidste 8-10 uger sæsonen har han gjort det virkelig flot. I alt nåede han i år at gribe for 770 yards og fire touchdowns, hvilket matcher hans total fra sidste år, selvom han i år har spillet færre kampe grundet skader. Gage skal ikke være din førstereceiver, men han har bevist, at han er en mand, som kan bidrage til angrebet som slotreceiver. Han er free agent i foråret, og han bør kunne få en hæderlig kontrakt som et holds tredjereceiver.
– Teis Joranger
New York Jets – Buffalo Bills (10-27)
Jets: Umulige betingelser for angrebet
Det ser grimt ud, når man kigger på quarterback Zach Wilson og de forskellige runningbacks stats. Men de er ikke ene om, at det var en dag til glemmebogen for angrebet. Således var den offensive linje mere hullet end en si, og der var konstant Bills-spillere i hovedet på den unge quarterback. Det var en ganske horribel præstation af de offensive linjefolk – og det gælder alle fra Morgan Moses på højre tackle til Conor McDermott på venstre tackle. Det må I altså gøre noget ved i offseason, Joe Douglas, ellers bliver det svært for Zach Wilson at få succes.
Bills: Svingende slutning på en svingende sæson for Josh Allen
Josh Allen lignede en MVP i sidste sæson, men i denne har der været lidt mere svingende præstationer fra quarterbacken. Mod Jets var han igen lidt for upræcis med sine kast. Ja, han kastede godt nok ikke tre interceptions som i forrige runde, men han ramte kun på godt halvdelen af sine kast, og det er ikke godt nok. Der var flere upræcise kast fra hans side. Der var godt nok også nogle fine kast, der var ikke særlig mange decideret dårlige kast, og nogle gange var receiverne heller ikke uskyldige i, at det havnede som incompletions. Men jeg forventer altså mere af Josh Allen end det, han viste i søndags. Og det skal han nok også præstere, hvis Bills skal langt i slutspillet.
– Victor Risager
Los Angeles Chargers – Las Vegas Raiders (32-35)
Los Angeles Chargers: Breddespillere skal gøre forskellen i 2022
Som neutral football-seer kan det være svært at acceptere, at vi ikke får Justin Herbert at se i det forestående slutspil. Herbert har leveret en fænomenal sæson med 5.014 kastede yards og 38 touchdowns – og han viste igen prøver på sit ufattelige talent i sæsonfinalen, da han bl.a. ramte Mike Williams med et missil i de døende sekunder af den ordinære spilletid. Men hvordan kan et hold med stjerner som Herbert, Keenan Allen, Derwin James, mv. ikke tage det sidste slutspilsskridt? Langt henad vejen skyldes det, at alt for mange sub-startende spillere – såsom Michael Davis, Jerry Tillery, Jared Cook, Uchenna Nwosu, Jalen Guyton, mv. – slet ikke har vist tænder i 2021. Chargers har simpelthen behov for styrke adskillige positioner omkring holdets talrige stjerner – bl.a. ved at investere i bedre breddespillere, som kan hæve truppens bundniveau – hvis man skal blive et stensikkert slutspilshold fremadrettet.
Las Vegas Raiders: En turbulent sæson endte som en solstrålehistorie
Al ære og cadeau til Las Vegas Raiders’ midlertidige cheftræner Rich Bisaccia og – særligt – defensive koordinator Gus Bradley. De har vendt dét, der virkede til at være en tabt sæson oven på en turbulent trænerafskedigelse, et tragisk forløb omkring Henry Ruggs og flere tvivlsomme dispositioner fra den sportslige ledelse i forhold til spillerrekruttering i de seneste år. Deres ledelse og ellers utænkelige navigering af Raiders til slutspillet er i sandhed én af de helt store solstrålehistorier fra 2021-sæsonen. Og det var på bedste Raiders-manér, at man sendte divisionsrivalerne fra Los Angeles ud i mørket. Maxx Crosby og resten af Raiders’ defensive linje var altdominerende, da de leverede tre sacks og begrænsede Chargers til en konverteringsrate på sølle 22 procent i tredje down-situationer. Det lukrerede Trevon Moehrig, Brandon Facyson og Casey Hayward Jr. på ved at levere overraskende solid opdækning af Chargers’ ellers stjernebesatte receivere. Nu venter Cincinnati Bengals i første runde af slutspillet og det bliver utvivlsomt en interessant affære, hvor Raiders igen skal sætte deres lid til, at Maxx Crosby kan levere en kampafgørende præstation.
– Nicholas Jørgensen
