Det var et dyrt nederlag for Baltimore Ravens, og deres sæson kan kollapse helt under fødderne på dem. Samme er ved at ske hos Raiders, der nok en gang er faldet fra hinanden i anden halvdel af sæsonen. Her er en tanke til alle hold i aktion i uge 13.

Baltimore Ravens førte AFC inden runden, men nederlaget til Pittsburgh Steelers var dyrt, og de problemer Ravens står overfor kan vise sig at koste endnu dyrere resten af året. Lidt samme tendens har man set i Las Vegas, hvor Raiders nok en gang har set en sæson smuldre mellem fingrene på dem.

Ellers er der voksenskældud til Jaguars og Texans, der begge er ynkelige lige nu. Og hvad med Mike Zimmer, der endte med at give Lions deres første sejr i år. Der er rigeligt at snakke om ovenpå en spændende 13. spillerunde af NFL-sæsonen.

Dallas Cowboys – New Orleans Saints (27-17)

Cowboys: Eksplosive Pollard reddede tørt løbeangreb
Dallas Cowboys har i en længere (I NFL-sammenhænge i hvert fald) årrække været kendt for deres effektive og farlige løbeangreb. Sådan så det også ud i sæsonens start, men efter holdet sad over i syvende spillerunde har det været en anden historie. I de første seks kampe løb holdet i snit for 164 yards per kamp, mens det i de seneste seks kampe er blevet til 94 yards per kamp. Den hurtige vil opdage, at det er en forskel på 70 yards, og det er markant. Løbeangrebet var også lukket ned mod Saints, men et flot og eksplosivt løb fra Tony Pollard gjorde underværker i texanernes sejr. Den unge runningback løb til scoring fra 58 yards ude sent i tredje quarter og var med til bringe holdet foran 20-10. Tager man dét spil væk, havde holdets talentfulde runningbacks blot snittet 3,05 yards per løb. Der har været skader på den offensive linje og Ezekiel Elliott har ikke været helt rask, men for et hold, der gerne vil løbe bolden effektivt, så har det været en hård måned.

Saints: Selv ikke Sean Payton kan redde angrebet
Efter mange år med fortryllende spil fra quarterback Drew Brees, har virkeligheden været en anden for New Orleans Saints i år. Holdets quarterbacks har heddet Jameis Winston, Trevor Siemian og nu også Taysom Hill, og med skader til både Michael Thomas og Alvin Kamara og holdets bedste offensive linjemænd, så har det været et deprimerende angrebsår. Mod Cowboys gik det også hårdt for sig. Saints har enorme begrænsninger blandt playmakere på holdet. Selv om Deonte Harris brændte banen af med et eksplosivt touchdown, så står han foran en potentiel karantæne og er langt fra en sand førstereceiver i NFL. Taysom Hill var underholdende på godt og ond som altid og havde flere fremragende løb, men det kan ikke bære et angreb. Hill er en solid spiller, men han er ikke en NFL-quaterback. Selv før sin fingerskade var han for upræcis og efter skaden kastede han fire interceptions. Payton har gennem hele sin karriere designet fremragende spil og skabt en flot offensiv struktur, men med det spillermateriale han har til rådighed, kommer selv han til kort.

– Jacob Graversen

Minnesota Vikings – Detroit Lions (27-29)

Vikings: Mike Zimmers skæbne blev beseglet
Jeg tør godt lægge hovedet på blokken og sige, at Mike Zimmer er fortid i Minnesota Vikings efter denne sæson. Selvom Vikings slet ikke er ude af kampen om Wild Card-pladserne i NFC, så kan en så svag præstation og et nederlag til ligaens eneste (nu tidligere) sejrsløse mandskab ikke accepteres. Minnesota har for meget talent til at være 5-7 og ALT for meget talent til at tabe til pinligt ringe Detroit Lions. Jeg er derfor overbevist om, at det her svigende nederlag er dråben, der får bægeret til at flyde over og kaster en fyreseddel til Mike Zimmer af sig. Vikings kommer ikke videre i sin nuværende forfatning, og det må starte med en ny cheftræner. 

Lions: Dan Campbells passion er mere værd end en enkelt sejr
Det kan virke fuldstændig vanvittigt det her, men Dan Campbell er i mine øjne stensikker på at bevare sit job i Detroit Lions. Og det er meget få trænere, hvis hold først vinder i 13. spillerunde, hvor det har været tilfældet. Der må Dan Campbell være en af MEGET få. Men hvordan kan det være, at den tidligere Saints-træner sidder så godt og trygt i sit job (altså ifølge mig). Jeg er helt betaget af den måde, som Campbell har båret sig selv på i al den modgang, som han og Lions har oplevet. Den passion, ro og tro på det arbejde og fundament, der langsomt (ja nogle vil sige meget langsomt) er ved at blive bygget er guld værd. Den fantastiske reaktion efter sejren over Vikings siger det hele om en mand, der VIL det her. Han vil knokle for at nå succes. Han brænder for det – og det kan man komme et godt stykke med. Spørgsmålet er selvfølgelig, og Dan Campbell kan blive en decideret succes i Detroit. Det er måske tvivlsomt. Men har vundet chancen for minimum et år to til at vise, at han kan vinde football-kampe.

– Alexander Paaske

Indianapolis Colts – Houston Texans (31-0)

Indianapolis Colts: Michael Pittman er efterhånden en meget dygtig receiver
Ja, det er mod Texans, så man skal ikke lægge for meget i sådan en sejr her for Indianapolis Colts. Men man må bare rose bundsolide Michael Pittman Jr. for sin kamp – og sin sæson generelt. Efter et par svage kampe fik Frank Reich og kompagni gang i førstereceiveren, der noterede sig for seks catches for 77 yards samt to løb for 33 yards. Med det har han nu grebet for 882 yards – kun 10 har grebet for flere – og fem touchdowns. Det er imponerende. Colts kan stadig bruge flere playmakers på angrebet, gerne med fart, men Michael Pittman Jr. er en dygtig receiver.   

Houston Texans: Sæsonen skal bare overstås for Texans
Yikes. Mange forventede, at det ville blive grimt for Texans i denne sæson, og det har det også været. Søndagens nederlag – 31-0!!! – var et af de helt store lavpunkter, og der var nok intet at glæde sig over som Texans-fan. Ingen af de to quarterbacks – Tyrod Taylor og Davis Mills – kunne noget. Løbespillet var heller ikke effektivt. Den offensive linje gjorde ikke meget godt. Og så var der løbeforsvaret, der ganske enkelt blev ødelagt af Jonathan Taylor og kompagni. Sæsonen skal bare overstås, og det kan kun gå for langsomt.  

– Victor Risager

New York Giants – Miami Dolphins (9-20)

Giants: Andrew Thomas har været god i år
Der var en del kritik af Andrew Thomas sidste år, fordi han ikke spillede på samme niveau som Tristan Wirfs og Jedrick Wills, som blev valgt efter Thomas. I år har Thomas lukket munden på kritikerne, og han er i gang med en rigtig flot sæson, selvom Giants’ angreb som helhed er en skuffelse. I ni kampe i år har han kun tilladt 11 pressures og et sack. Til sammenligning tillod han 11 sacks og 57 pressures sidste år. Det er en vanvittig forskel og virkelig et godt tegn for Thomas’ fremtidige karriere. Han ligner en essentiel byggesten på en offensiv linje, der dog mangler meget anden kvalitet.

Dolphins: Xavien Howard er NFL’s største ballhawk
Endnu en kamp og endnu en interception. For anden kamp i træk var Xavien Howard på pletten med en interception, og det er ikke noget nyt. Howard har nu 14 interceptions over 2020 og 2021-sæsonerne, og over hele karrieren er han nu oppe på 27. Ikke mange aktive spillere i NFL har flere, og Howard er kun 28 og bør have mange god år i sig endnu. Så ved jeg godt, Trevon Diggs har flere interceptions i år, men Howard har bevist, at han over en længere periode er ligaens største ballhawk. Og modsat Diggs, så er Howard ikke en mand, der bliver brændt, hver gang han ikke laver en interception. 

– Teis Joranger

Arizona Cardinals – Chicago Bears (33-22)

Cardinals: Forsvaret kan vinde for dem
Kyler var tilbage, og han var god… for fantasyejere, men selve spillet på banen viste også, at han har siddet ude i nogle uger og lige skal i gang igen. Det gør bare ikke så meget, at han ikke er på toppen, når forsvaret spiller så godt, som det har gjort det meste af sæsonen. Vance Joseph, som nærmest har været en stående joke siden dagene som cheftræner for Denver, har formået at sætte et opportunistisk og klogt forsvar på banen i 2021. Det er år tre med Joseph bag det defensive ror, og det kan ses, for de spiller som en enhed. Givet, at det mod Bears var på en halvvejs billig baggrund, da de mødte et angreb anført af Andy Dalton og Matt Nagy, samtidig med, at bolden oftest hoppede deres vej, bl.a. to interceptions på afrettede bolde. Kan Cardinals fortsætte deres defensive udvikling, så bør mandskabet anses som en af favoritterne til Super Bowl, hvis Murray kommer tilbage til sit høje niveau.

Bears: Roquan Smith har gang i en fremragende sæson
Det er nemt at være negativ, når man skal om Bears’ sæson, men knap så nemt at tage den positive skipperpipe i kæften. Jeg synes dog, at Bearsfans har været meget igennem nærmest, ja, siden de vandt Super Bowl i 1985, så jeg kæmpede med pipen og fandt noget positivt, og han hedder Roquan Smith. Det tidligere top 10-valg har stille og roligt bundet en god sæson sammen og mod Cardinals var han igen en tacklemaskine. Så kan I sige, at det er linebackers ofte på dårlige hold, og I vil have helt ret. Men han skal også lave de spil, fordi han er på et dårligt hold, og samtidig er han en top 10 linebacker i coverage, nummer otte, bag ved spillere som Bobby Wagner, Fred Warner, Lavonte David og Eric Kendricks. Det er ikke nogle uefne herre at være i selskab med, og jeg regner med, at Roquan bliver den næste i rækken af linebackers i byen med den meget blæst med et længerevarende All Pro-niveau.

– Anders Kaltoft

Tampa Bay Buccaneers – Atlanta Falcons (30-17)

Tampa Bay Buccaneers: Vita Vea og Ndamukong Suh er en modbydelig duo
Hvis jeg var offensiv guard eller center i NFL – hvilket jeg heldigvis ikke er – ville jeg hade at spille over for Tampa Bay. Tænk sig, at stå over for både Vita Vea og Ndamukong Suh. Det skal jeg altså ikke bede om. Det tror jeg heller ikke, at Jaylen Mayfield, Drew Dalman og Chris Lindstrom var glade for at gøre søndag. I hvert fald gjorde både Vea og Suh, hvad end de ville i kampen, hvor de konstant lagde pres på Matt Ryan. Tilsammen noterede de to defensive linjemænd sig for 11 pressures og fire sacks! De er vilde, de to. 

Atlanta Falcons: Kasteforsvaret har brug for en overhaling
Tom Brady sluttede med 368 kastede yards og fire touchdowns (og for god ordens skyld også en interception). Det kan han dels takke Falcons’ kasteforsvar for, for der var ikke meget godt at sige om dem. Udover AJ Terrell blev secondaryen revet rundt af Chris Godwin og Mike Evans, mens det reelt kun var Grady Jarrett, der fik et ben til jorden som pass rusher. Det lignede en offday for nogle spillere, men der er om ikke andet brug for gevaldige forstærkninger her. 

– Victor Risager

New York Jets – Philadelphia Eagles (18-33)

Jets: Den offensive linje gjorde det hæderligt
Der er ingen grund til at snakke om forsvaret, der nok en gang havde problemer. I stedet vil vi prøve at holde humøret oppe med lidt rosende ord til den offensive linje. Mod en rigtig stærk defensiv linje gjorde Jets’ offensive linje det egentlig hæderligt. Alijah Vera-Tucker havde lidt problemer med Javon Hargrave, men overordnet var holdets pass protection udmærket. Det er til trods for, de har en quarterback, der godt kan lide at spille uden for struktur og derfor kan være svær at beskytte. Der er investeret meget i Jets’ offensive linje, og selvom holdet ikke er i mål endnu, så er der nok positive takter til, at man må sige, det går i den rigtige retning.

Eagles: T. J. Edwards har slået sit navn fast på forsvaret
De sidste par år har Eagles i høj grad savnet ordentlige linebackers, og selvom positionen stadig ikke er en styrke for Eagles, så har T.J. Edwards gennembrud været en positiv overraskelse for holdet. Edwards er kommet ind og har været fast starter de sidste fem-seks kampe, og han har gjort det ganske godt. Han er beslutsom og fysisk mod løbet, og selvom han ikke er nogen haj mod kastet, så er det slet ikke så slemt, som det tidligere har været i karrieren for Edwards. Mod Jets havde Edwards 10 tacklinger og slog et kast ned, og det var blot endnu en solid præstation fra Edwards’ side. Han ligner en mand, der har bidt sig fast som starter, og en mand Eagles kan regne med også langsigtet.

– Teis Joranger

Los Angeles Chargers – Cincinnati Bengals (41-22)

Chargers: Fik vendt trenden og stoppet løbet
Los Angeles Charges har haft et horribelt løbeforsvar i år, og inden kampen mod Bengals så det på forhånd ud til, at der skulle gå længere tid inden det blev udbedret, da Joe Mixon var i topform. Til Los Angeles’ kredit, så fik de vendt skuden og spillet en flot kamp, hvor den talentfulde Bengals-runningback ikke var den helt store faktor. Cincinnati var stort bagud til at starte med, hvilket med garanti ændrede deres gameplan, men det kommer ikke til at ændre på, at Chargers havde styr på deres opgaver. Defensive tackle Justin Jones spillede flot, og det samme gjode kollegaer som Christian Covington, Breiden Fehoko og Chris Rumph. Mixon blev hold til 54 yads på 19 løb, og Bengals snittede blot fire yards per løb.

Bengals: Jessie Bates har skuffet i år
I fjor var han en af ligaens absolut bedste forsvarsspillere, men i år har historien været lidt anderledes for Bengals-safety Jessie Bates. Mod Chargers leverede han endnu en skuffende præstation. Forsvarsspilleren var negativt involveret ved to af udeholdets første tre scoringer. På det ene spil bidder han hårdt på et play-action spil og stormer frem, hvilket gør Keenan Allen helt fri bagerst i end zone. På den anden scoring bliver han overmandet af Jaylen Guyton, som blokerer safetien med ryggen og holder ham lovligt væk og scorer på et dybt kast fra Herbert, der egentlig var en smule for kort og burde have været en oplagt mulighed for Bates. Den unge spiller havde også et par missede tacklinger og en straf imod sig, og generelt var der tale om en skidt dag på kontoret.

– Jacob Graversen

Los Angeles Rams – Jacksonville Jaguars (37-7)

Rams: Får vi mere at se til Rams’ jumbo package?
Jeg skrev i min optakt i lørdags, at kampen mod Jaguars var en mulighed for Rams til at teste ting af, som de måske kan bruge fremover. En af de ting, som Rams virkede til at prøve, var deres jumbo package, hvor de sætter en sjette offensiv linjemand på banen. Tidligere i år har Rams kun på et spil brugt en sjette offensiv linjemand, men mod Jaguars spillede Joseph Noteboom 16 snaps i den rolle. Det er måske et redskab, som Rams vil bruge mere resten af året, nu hvor deres receiver-gruppe er lidt ramt efter Robert Woods’ skade. Woods havde en stor rolle i blokeringsspillet, så måske er det noget, Rams vil gribe til for at hjælpe løbespillet mere. Der er i hvert fald noget at holde øje med fremadrettet.

Jaguars: Det virker rasende uprofessionelt
Jeg havde ikke lige lyst til at sætte fokus på en specifik ting, men mere generelt havde jeg bare lyst til at rase mod Jaguars’ præstationer i år. Holdet virker bare ikke coachet på et ordentligt NFL-niveau, og både angrebet og forsvaret har en række problemer, der bare skriger af, at trænerstaben ikke sætter sine spillere i den bedste situation. Dette er bedst eksemplificeret ved Trevor Lawrence, der bare er sat i en forfærdelig situation med dårlige spillere omkring sig og et skrækkeligt offensivt system. Der er bare ingen hjælp til ham, og han skal gang på gang redde angrebet ene mand. Som rookie. Urban Meyers trænerstab virker bare ikke til at være dygtige nok til at træne et NFL-hold, og hele holdet virker gennemsyret af manglende professionalisme og en plan.

– Teis Joranger

Washington Football Team – Las Vegas Raiders (17-15)

WFT: Tag nu næste skridt, McLaurin!
Terry McLaurin er rigtig god. Han stormede ind i NFL som et tredjerundevalg i 2019 med 125 yards og et touchdown i sin første kamp. Redskins var en kæmpe rodebutik på det tidspunkt med ligaens næstdårligste hold (sluttede 3-13) og dårligt spil fra quarterback-positionen, men McLaurin var et lys i en ellers mørk periode. Siden sin meget lovende entré i ligaen er han dog ikke blevet så meget bedre endda. Det er ikke blevet værre, gudskelov. Men han har vist takter og talent til potentielt at være en af de bedste receivere i NFL, hvilket desværre ikke er sket. Mod Raiders havde han det igen svært med kun 22 yards, som er fjerde kamp ud af de seneste fem med under 60 grebne yards. Med foreløbig 808 yards for sæsonen og fem kampe tilbage kommer McLaurin formentlig til at passere 1000 yards i 2021. Derfor kan det måske virke småligt at brokke sig over en spiller, der ligger til at gribe for mere end 3000 yards i sine tre første sæsoner. Men han har talentet til mere, og lige nu ser hans udvikling ud til at være gået i stå. 

Raiders: Det hele smuldrer for tredje år i træk
I 2019 startede de 6-4, men sluttede 7-9 udenfor slutspilspladserne. I 2020 startede de 6-3, men sluttede 8-8 udenfor slutspilspladserne. I 2021 startede de 5-2, men de er nu på 6-6 udenfor slutspilspladserne. Det er svært at sige hvilken slags forbandelse, der hviler over Raiders, men noget går helt galt i midten af hver sæson. I 2019 spillede de i Oakland, så det kan ikke være flytningen til Las Vegas, der gør udslaget. Raiders har nogle fede spillere i Carr, Crosby, Renfrow, Waller, Jacobs osv. Hvert år giver de os forhåbninger om fest og farver i januar i syndens by, men desværre bliver festen flad allerede, når vi når til starten af december. Jeg kan godt lide Derek Carr, men det er efterhånden et stykke tid siden, han har været relevant som en seriøs super bowl-quarterback. Kan han lave en Stafford og søge lykken hos et bedre hold næste år?

– Victor Ostenfeld

Baltimore Ravens – Pittsburgh Steelers (19-20) 

Baltimore Ravens: Ravens’ sæson risikerer at krakelere under dem
Det siges, at de indbyrdes opgør mellem ærkerivalerne Baltimore Ravens og Pittsburgh Steelers tæller dobbelt. I Baltimore Ravens’ tilfælde vil jeg gå så langt, at det kan få sæsonafgørende betydning. Hvis vi ser bort fra det – for Ravens – hjerteskærende og fejlslagne to-point-forsøg i kampens døende sekunder, må vi konstatere, at Steelers fortjente sejren. Lamar Jackson var øjensynligt i vildrede – og hans mangelfulde håndtering af modstandernes presspil blev kampafgørende. Derudover mistede Baltimore Ravens en hjørnesten, da Marlon Humphrey måtte udgå med en sæsonafsluttende skulderskade. Det er frygteligt nyt for John Harbaugh, der i forvejen må se bort fra Marcus Peters og DeShon Elliott i forsvarets bagerste geledder. Ravens’ ellers imponerende sæson – særligt de mange skader taget i betragtning – risikerer at krakelere under dem, da der venter en svær sæsonafslutning.

Pittsburgh Steelers: T.J. Watt var her, der og alle vegne
T.J. Watt blev en af 13. spillerundes helt store stjerner, da han gav Pittsburgh Steelers kunstigt åndedræt og sikrede en livsgivende sejr over Baltimore Ravens. Ikke nok med at T.J. Watt leverede seks tacklinger, 3,5 sacks og forcerede en fumble, så forpurrede han også Lamar Jacksons potentielt kampafgørende kast til en fri Mark Andrews i kampens døende sekunder. Dermed bragte T.J. Watt sig op på 16 sacks for sæsonen, hvilket både er flest i NFL og hans foreløbigt mest produktive sæson i de fem år, han har spillet. Det er vel på tide, at vi ikke bare nævner T.J. Watt blandt favoritterne til årets forsvarsspiller, men at vi rangerer ham som den absolutte favorit?  

– Nicholas Jørgensen

San Francisco 49ers –  Seattle Seahawks (23-30)

49ers: Azeez Al-Shaair har fået et gennembrud 
I de kampe, jeg har set San Francisco spille i år, har jeg altid lagt mærke til linebacker Azeez Al-Shaair for et par positive spil, mod Seahawks var det mere end det. Den 24-årige forsvarsspiller var her der og alle vegne. Han sluttede opgøret med at være involveret i 16 tacklinger, hvoraf syv blev kategoriseret som defensive stop, forcere en fumble og blive noteret for et halvt sack. Al-Shaair imponerede med sin fart og spilintelligens og leverede både hårde og lovlige hits. Seahawks havde svært ved at få løbespillet til at fungere og linebackere var en stor del af den årsag.

Seahawks: Gerald Everett bør sende gaver til alle sine holdkammerater
For anden gang i sæsonen slog Seattle Seahawks rivalerne fra San Francisco, dermed udgør de sejre halvdelen af sejrtotalen for 2021-sæsonen indtil videre. Der var mange ting at være positiv over, fra Russell Wilsons spil til forsvarets fortsatte standhaftighed, men den mest opsigtsvækkende indsats var en de negative. Tight end Gerald Everett spillede en forfærdelig kamp og var næsten egenhændigt skyld i, at Seattle kunne sætte endnu et nederlag på kontoen. Den 27-årige tight end fumblede bolden to gange, den ene på et vigtigt tidspunkt i fjerde quarter. Everett var derudover også skyld i Russell Wilsons interception, da han ikke fik fat på et præcis kast fra quarterbacken og slog bolden op, så K’Wuan Williams let kunne gribe den. Han var direkte skyld i alle holdets tre turnovers, og da to af dem fandt sted i RedZone var de specielt dyre. Everett har været god for Seahawks i sin første sæson for klubben, men han vil med garanti ønske, at han hurtigt glemmer opgøret mod 49ers.

– Jacob Graversen

Denver Broncos – Kansas City Chiefs (9-22)

Denver Broncos: Kan Javonte Williams blive Melvin Gordons arvtager i Denver?
I en ellers mangelfuld offensiv præstation af Denver Broncos viste rookie Javonte Williams sig at være et lys i mørket. Williams udnyttede Melvin Gordons skadesfravær og kvitterede for Vic Fangio og Pat Shurmurs tillid, da han med 23 løb og seks grebne bolde leverede 178 offensive yards og en scoring. Således blev Javonte Williams den første rookie runningback i Broncos’ historie til at løbe for mere end 100 yards og gribe minimum 75 yards i samme kamp. Det er efterhånden ikke utopi at forestille sig, at Javonte Williams kommer til at overtage Melvin Gordons rolle som den primære arbejdshest i Denver.

Kansas City Chiefs: Forsvarets bagerste geledder stjal rampelyset      
Tyrann Mathieu, Juan Thornhill og upåagtede Daniel Sorenson blev dagens mænd i skysovs, da Kansas City Chiefs’ forsvar igen viste sig skudsikkert i sejren over divisionsrivalerne fra Denver Broncos. Mathieu fløj rundt i vanlig stil og producerede ni tacklinger, mens Thornhill og Sorenson begge greb en interception – og Sorenson returnerede endda bolden 75 yards for et defensiv touchdown. Således kunne Sorenson grine til sidst og give kritikerne svar på tiltale efter, at han tidligere var blevet gjort til syndebuk for Chiefs’ indledende forsvarsproblemer.  

– Nicholas Jørgensen

New England Patriots – Buffalo Bills (14-10)

Patriots: Den rigtige game-plan i perfekt Patriots-vejr
Den voldsomme vind og vinterkulde overskyggede alt andet i det her opgør og gjorde, at det ikke kunne blive andet end en forsvarskamp. De forhold var lige noget for Patriots og Bill Belichick, der kløgtigt lagde en angrebstaktik om kun at løbe bolden. Sølle tre (!!!) gange kastede Mac Jones bolden i hele kampen, mens Patriots løb bolden på hele 41 spil (excl Mac Jones’ sneaks og kneel downs). Det udmundede i 225 løbeyards og en pletfri kamp, hvor rookie-quarterbacken og offensiven ingen dumme fejl lavede. New Englands eneste turnover var en småuheldig bommert af N’Keal Harry, der snittede bolden med sin hjælp på et punt return og forærede Bills’ bolden i redzone, hvilket førte til hjemmeholdets eneste touchdown i kampen. Onde tunger vil sige, at det er let at rose Patriots for deres strategi efter en smal sejr, men i min optik var det den helt rigtige måde at gøre det på: At lade forsvaret vinde kampen i dårligt vejr. Og det gjorde de.

Bills: Løb mere med Josh Allen!
I modsætning til Patriots havde Bills ikke succes med at løbe bolden, og dermed måtte Josh Allen kaste bolden lidt mere, end Bills nok ønskede. 30 kast i vildt blæsevejr er ikke den optimale opskrift på effektivt angrebsspil. Jeg har svært ved at forstå, hvor Buffalo ikke satte Josh Allens mere i scene i løbespillet, hvor han er fantastisk. Jeg siger ikke, at han burde have løbet bolden 25 gange, mens seks løb i det vejr er bare ikke nok! Havde Sean McDermott og co. fordoblet antallet af løbespil med quarterbacken er jeg ret overbevist om, at det havde skabt et par store spil og mere flow offensivt. Selvfølgelig var Patriots meget opmærksomme på Allens løbeevner, men på den anden side Bills vidste også, at Patriots ville løbe bolden ofte – og det kunne de alligevel ikke stoppe. Nu står Bills i en situation, hvor de selv ved at vinde deres sidste fem kampe ikke kan være sikre på at genvinde tronen i AFC East. Det vil være en stor skuffelse. 

– Alexander Paaske