Tampa Bay Buccaneers headcoach Bruce Arians er blevet idømt en bøde på 50.000 dollars efter Wild card kampen mod Philadelphia Eagles.

Man må ikke slå modstanderne. Det siger sig selv. Og man må heller ikke slå sine egne spillere. Det lærte Buccaneers headcoach Bruce Arians på den hårde måde, da han blev tildelt en bøde på 50.000 dollars af NFL, eller omkring 325.000 kroner.

Bruce Arians slog sin egen spiller Andrew Adams i hjelmen i wild card-kampen i søndags mod Eagles.

Arians forsøgte at flytte Adams, som prøvede at trække en spiller ud af en bunke Eagles receiver Jalen Reagor havde muffet et punt. Først blev det tolket som om Arians var oppe at ringe og lykønskede Adams med et stort spil, men siden stod det klart, at Arians ville have Adams væk fra situationen og var sur på spilleren over, at han var ved at koste Buccaneers en 15-yard straf.

Ifølge reglerne er det nemlig ulovligt at hive modstandere op fra en bunke af spillere, og det kunne have kostet en 15-yard straf. Dommerne holdt dog flaget i lommen og Adams blev ikke straffet for situationen.

Det gjorde Bruce Arians til gengæld.

Arians får en bøde, fordi han udviste “adfærd rettet mod sine spillere, der faldt under de standarder, der forventes af en NFL-cheftræner.”

Læs også: Sådan spilles divisionsrunden i slutspillet