Tampa Bay Buccaneers har forlænget samarbejdet med sportsdirektør Jason Licht, så de to parter nu har papir på hinanden indtil 2022.

I kontrakten er indskrevet en option, så kontrakten kan forlænges til 2023. Med forlængelsen er Licht og Arians kontrakter bundet til hinanden, hvilket giver noget stabilitet og arbejdsro til de to herrer.

Licht har lidt blandet opbakning bag sig, hvilket Buccaneers journlisten Greg Auman viste med en kort afstemning. Her bakkede kun enn tredjedel af stemmeafgiverne op omkring Lichts forlængelse.

En af de helt store opgaver, som Licht og Arians står overfor, er, om man fortsætter med Jameis Winston under center. Den unge quarterback står over for et kontraktudløb til foråret, hvor Buccaneers sandsynligvis står med et højt draftvalg.