Der var drama for alle pengene, da Dallas Cowboys her til aften tog imod Tampa Bay Buccaneers i Dallas. Her lykkedes det for Cowboys, at vinde opgøret 26-20 efter en 17-6 føring ved pausen.

Det var nemlig Dallas Cowboys som var toneangivende i første halvleg, hvor især rookien Ezekiel Elliott var dominerende. Elliott løb i dagens kamp for 159 yards og et touchdown på sine 23 forsøg. Helt uhørt flot, mod en svær modstander som Buccaneers.

Efter en svær start på opgøret, så fandt Buccaneers lidt plads, at spille i, i anden halvleg. Først lykkedes det for receiveren Adam Humphries at levere et flot touchdown, inden tight end Cameron Brate kom på tavlen med et 10 yards touchdown.

Dermed førte Buccaneers lige pludselig opgøret i fjerde quarter. Cowboys gav dog ikke op, og med tre korte field goals vandt de kampen 26-20, da det ikke lykkedes Buccaneers at svare tilbage.

Med sejren er Cowboys tæt på, at have sikret sig en oversidder i første runde af slutspillet. Det kræver en enkel sejr mere, eller at Giants taber en af deres resterende to kampe. Cowboys er 12-2. Buccaneers kæmper stadigvæk en hård kamp om slutspillet, og det gør de, med en 8-6 rekord.