Køb NFL GamePass
Forside Tampa Bay Buccaneers Er Mike Evans på vej væk fra Tampa Bay?

Er Mike Evans på vej væk fra Tampa Bay?

0

Mike Evans bekræfter, at han vender tilbage til sin 13. sæson i NFL, men superstjernen ønsker at afprøve sin værdi på transfermarkedet.

Siden sæsonafslutningen har Mike Evans efter sigende overvejet at trække stikket på sin glorværdige karriere i NFL, som foreløbigt har budt på 13.052 grebne yards og 108 touchdowns.

Nu bekræfter Evans’ lejr over for TV-stationen ESPN, at den 32-årige receiver vender tilbage til dét, der bliver hans 13. sæson som professionel.

Få NFL GamePass til 999,-

Mike Evans er imidlertid ikke sikker på, at også fortsætter hos Tampa Bay Buccaneers, hvor han ellers har tilbragt sine første 12 år i NFL.

Ifølge ESPN har Evans besluttet, at han vil afsøge sin værdi på transfermarkedet, samt at han vil tage potentielle bejlere meget alvorligt.

Spekulationerne sker i kølvandet på en sæson, hvor Mike Evans døjede med forskellige skader. Evans missede ni kampe på grund af en forstrækning i baglåret og flere skader i sit kraveben.

Derfor blev Evans også begrænset til relativt beskedne 368 grebne yards i 2025-sæsonen. Det var første gang i Evans’ karriere, at han ikke krydsede mindst 1.000 grebne yards i en sæson.

Tampa Bay Buccaneers har umiddelbart luft i forhold til lønloftet til at beholde Mike Evans. I skrivende stund har Buccaneers omkring $24 mio. (150 millioner kroner) til rådighed i 2026.

Læs også: Hvad koster et franchise tag i 2026?