Tampa Bay Buccaneers får en rigtig dårlig optakt til dagens kamp mod Carolina Panthers. Deres fly blev nemlig forsinket på grund af tekniske problemer i mere end 6 timer, og da de omsider kom på et andet fly til Carolina, havde de ventet i sammenlagt 7 timer.

Normal procedure for holdene er, at de lander om eftermiddagen, så der er tid til møder internt i de enkelte positionsgrupper og enheder efterfulgt af fælles aftensmad.

Bucs møder Panthers i en af de tidlige kampe, så der har været meget lidt tid til at indhente det tabte.