Forsvaret satte sig i respekt i Frankfurt
På papiret var Kansas City Chiefs kommet tilbage på sporet efter nederlaget i sæsonpremieren. De vandt seks kampe i træk, men sejrene var kommet i hus mod ringere modstandere som Chicago Bears og New York Jets. Stimen fik en brat afslutning, da Chiefs tabte til divisionsrivalerne fra Denver Broncos i ottende spillerunde. Det var første gang siden 2015, at Broncos havde besejret Chiefs.
I niende spillerunde rejste Kansas City Chiefs til Tyskland, hvor de skulle møde Miami Dolphins i den første NFL-kamp nogensinde i Frankfurt. Det var et opgør mellem to af mastodonterne i AFC og spørgsmålet var, om denne version af Chiefs’ angreb kunne følge med Tua Tagovailoa, Tyreek Hill, Raheem Mostert og Jaylen Waddle? Dolphins havde sat sig på angrebstronen i NFL, efter at de bl.a. sendte Denver Broncos til tælling med en sejr på vanvittige 70-20.
Historien blev imidlertid en anden i Frankfurt. Steve Spagnuolos forsvar havde allerede vist lovende takter i den første halvdel af sæsonen, hvor de bare tillod 16,1 point pr. kamp i gennemsnit. Men i Frankfurt beviste Chiefs’ forsvar, at de kunne føre holdet til tops i NFL. Chiefs begrænsede Dolphins’ ellers mageløse angreb til sølle 14 point og den storspillende Trent McDuffie forcerede en fumble fra Tyreek Hill, som safety Bryan Cook omsatte til et 59-yard langt touchdown.
Det var ikke Patrick Mahomes, Travis Kelce og Andy Reid, som sikrede den flotte sejr på 21-14 over Miami Dolphins. I stedet var det Steve Spagnuolos forsvar, som satte sig i respekt. Det var i Frankfurt, at vi fik Chiefs’ nye identitet at se.
Mahomes og Kelce vågnede op til dåd i slutspillet
Kansas City Chiefs avancerede til slutspillet, da de vandt AFC West for ottende sæson i træk. Divisionstitlen kom i hus, efter at Chiefs’ forsvar tillod næstfærrest point (16,8 pr. kamp) og fjerdefærrest yards (294,7 pr. kamp) og producerede næstflest sacks (3,2 pr. kamp) i NFL. Omvendt havde Patrick Mahomes spillet én af sine dårligste sæsoner i NFL rent statistisk, hvor det bl.a. blev til hele 14 interceptions. Derfor var der heller ingen, som talte om Mahomes i kapløbet om MVP-titlen, hvilket var usædvanligt i sig selv.
Apropos usædvanligheder i Patrick Mahomes’ karriere, så skulle han spille på udebane i slutspillet for første gang i sin karriere. Chiefs sluttede på tredjepladsen i AFC og skulle forbi Buffalo og Baltimore, hvis de skulle kvalificere sig til Super Bowl LVIII.
Som det ofte er med de allerstørste spillere, så vågner de op til dåd, når sæsonen er på højkant. Og det gjorde både Patrick Mahomes og Travis Kelce i slutspillet. Den frygtindgydende og succesfulde duo viste, hvor skabet skulle stå, da de kombinerede på 23 bolde for 262 yards og tre touchdowns mod Miami Dolphins, Buffalo Bills og Baltimore Ravens.
Især var det fantastisk at følge dem i AFC-finalen, hvor Kelce spillede med fyr og flamme. Kelce greb alle 11 bolde, som Mahomes sendte i hans retning – deriblandt et bemærkelsesværdigt 19-yard langt touchdown, hvor han ellers var dækket tæt op af Ravens’ All Pro-safety Kyle Hamilton.
Kansas City Chiefs er nu klar til sin anden Super Bowl i træk. Men alting er ikke, som de plejer at være. Mahomes og Kelce vågnede ganske vist op til dåd i slutspillet, men det er Steve Spagnuolos forsvar, som fortjener den største ros for at føre holdet tilbage til den største scene.
