Årets Super Bowl trak 96,4 millioner amerikanere seere, det laveste antal siden Super Bowl XLI

Tom Brady. Patrick Mahomes. Super Bowl.

Selvom det lyder som opskriften på en lækkerbisken af en kamp, så endte Super Bowl LV som en meget ensidig affære – og det afspejlede sig i seertallene.

Ifølge CBS så ‘blot’ 96,4 millioner amerikanere med, da Tampa Bay Buccaneers besejrede Kansas City Chiefs 31-9 – et fald i seertal på 6% sammenlignet med sidste sæsons Super Bowl.

Antallet af seere var faktisk det laveste siden 2007, hvor 93,1 million amerikanere så Indianapolis Colts vinde Super Bowl XLI over Chicago Bears.

Ikke overraskende så flest med i starten af kampen, da scoren stadig var tæt. Ifølge CBS toppede antallet af seere, da Buccaneers bragte sig foran 7-3 i slutningen af første quarter.

Selvom seertallene var skuffende, er det værd at bemærke, at omkring 5,7 millioner livestreamede kampen i år – en stigning på 65 % sammenlignet med sidste års NFL-finale.

Den mest sete Super Bowl i NFL’s historie var i 2015, da finalen mellem New England Patriots og Seattle Seahawks trak omkring 114 millioner amerikanske seere.