49ers-runningback Raheem Mostert er gået fra en NFL-karriere, der så ud til aldrig at ville lykkes, til stjernestatus efter hans 220 løbeyards og fire touchdowns mod Packers i NFC-finalen.

At NFL er noget specielt blev vi igen vidne til søndag nat. For Green Bay Packers-fans er det nok ikke særligt positiv læsning i disse dage, men fortællingen om San Francisco 49ers’ runningback, Raheem Mostert, er en solstrålehistorie. Et eventyr i bedste HC Andersen stil.

Der var nemlig ingen, der ville have Mostert. Hver gang han troede, han havde bidt sig fast, så han fik han sparket. Eagles, Dolphins, Ravens, Browns, Jets og Bears smed ham alle på porten i løbet af hans første halvandet år i NFL, uden at fik lov til at løbe bolden én eneste gang.

Læs også: 49ers’ Katie Sowers er første kvindelige træner i en Super Bowl

Mod slutningen af 2016-sæsonen fandt Mostert så endelig en klub, der viste ham lidt tillid, da han kom til 49ers. Den nu 27-årige angrebsspiller skulle dog bruge to år på at vise sit værd for alvor, da han sluttede sidste sæson af med et par flotte præstationer.

I denne kampagne har Mostert vis som den bedste runningback i 49ers, og det kulminerede i NFC-finalen, hvor han løb for 220 yards (!) og fire touchdowns. Og han startede opgøret på sidelinjen!

Den sindssyge kamp af Mostert satte også flere rekorder. Han blev den første runningback til at løbe for over 200 yards og score fire touchdowns i en slutspilskamp. Samtidig var de 220 løbeyards det højeste antal i 49ers’ slutspilshistorie.

Raheem Mosterts NFL-rejse er endnu et bevis på, at nærmest alt kan lade sig gøre i NFL, hvor end du kommer fra. Mostert blev ikke draftet og kunne bare ikke komme igen i nåleøjet, men han gav ikke op, og nu er han en kæmpe succes.

Læs også: Derfor er Super Bowl LIV det fedest mulige matchup

49ers-runningbacken startede ikke en eneste kamp i grundspillet, men præsteret alligevel at tilbagelægge 772 yards på 137 løb, hvilket var et imponerende snit på 5,6 yards per løb. Derudover fandt han vej til endzone otte gange.

Mon ikke underdoggen Mostert har tilkæmpet sig rollen som starter nu?