Med sine fire touchdowns sikrer Eagles-quaterback Nick Foles sig titlen som Super Bowl MVP i sejren på 41-33 over Patriots.

Før sidste sæson overvejede Nick Foles at lægge fodbolden på hylden, men backup-quarterbacken i Philadelphia tog en tørn mere, og nu står han tilbage med titlen som den mest værdifulde spiller i en Super Bowl. Sæsonen startede på bænken, hvor Carson Wentz stjal showet, men siden førstevalget blev skadet, har superreserven vist, at han var opgaven moden, og nu har Nick Foles først Eagles til sejr over Tom Brady og Patriots efter en hæsblæsende kamp.

Nick Foles kastede hele 373 yards og tre touchdowns, og så tog han desuden fusen på hele Patriots-forsvaret, da han også greb et touchdown undervejs. Nick Foles er den første spiller nogensinde, der både kaster- og griber et touchdown i en Super Bowl.

Det var desuden første sejr til Philadelphia Eagles i sæsonfinalen.