Mens San Francisco 49ers og Kansas City Chiefs duellerede på banen, så var der uden for banen kamp om seernes opmærksomhed med de traditionsrige Super Bowl-reklamer.

Få ting samler det amerikanske folk som Super Bowl. Traditionerne er mange, men kamp, halftime show og reklamer er centralt for alle. Selv om kampen er et massivt tilløbsstykke for TV-stationerne, i år havde CBS rettighederne, så er det også en ren guldmine. De dyreste reklameblokke i dette års Super Bowl blev solgt for godt 7 millioner dollars for blot 30 sekunders skærmtid. Det svarer til godt halvanden million kroner per sekund.

Hvad får man så for den investering?

Inden man dykker ned i årets bedste reklamer, kan man læse om traditionens historie i vores artikel her på gulklud.

NFL Sunday Ticket

Den første reklame kommer fra NFL Sunday Ticket, der tager et humoristisk take på de eliminerede fuglehold, der flyver sydpå for vinteren inden næste sæson.

Michelob Ultra

Det kan godt være, at Super Bowl er den største amerikanske sportsbegivenhed, men Lionel Messi er den største sportsstjerne på planeten og han gør god figur, sammen med Dan Marino og Ted Lasso.

Michael Cera for CeraVe

Hudplejefirmaet Cerave har i flere år forbigået det åbenlyse samarbejde med skuespilleren Michael Cera. Det råder de nu bod på med et mirakelprodukt, der kan kurere selv den tørreste bjergside.

Christopher Walken for BMW

Få skuespillere har en lige så ikonisk tilstedeværelse som Christopher Walken, der i denne version taler for BMW.

Agent State Farm ft. Arnold

Vi bliver ved de sjove stemmer, Arnold Schwarzenegger er efterhånden blevet fast inventar i Super Bowl-reklamer, i år er det så forsikringsfirmaet State Farm, der har skaffet det karismatiske muskelbundt.

M&M hylder dem, der næsten blev mestre

For at der kan findes en Super Bowl-vinder, så bliver der jo nødt til at være Super Bowl-tabere. M&M hylder dem, der næsten nåede mestrernes land med Dan Marino i spidsen. Bonuspoint for at inkludere Scarlett Johanson.

Ben Affleck, Matt Damon, Tom Brady og Jennifer Lopez er et all star cast

Dunkin Donuts havde sidste år en af de bedste reklamer med den lokale Boston-dreng Ben Affleck, og nu er de tilbage igen og har i den grad opgraderet på deres rolleliste. Ben bliver måske ikke den næste store rapper, men han sidder ret tungt på listen over bedste Super Bowl-reklamer.

Paramount+

Det bliver ikke meget bedre end når Patrick Stewart advokerer for at bruge et barn som en football

Uber Eats

Uber er ikke blot en taxalignende service, men kører også ud med mad. David Beckham, Jennifer Aniston og flere forsøger at huske det.

Ske(t)chers

Der er ikke noget T i Skechers, medmindre Mr. T er tilstede.

Beyonce tørner ud for Verizon

Mere Scrubs-nostalgi fra T-mobile

Scrubs har en plads i manges hjerter, og det har ført til flere populære reklamer med to af stjernerne fra serien i årernes løb. I denne omgang bliver det også med Jason Momoa, kendt fra Game of Thrones og Aquaman-filmene.

Doritos

Reklamen kom godt nok ud før Super Bowl, men Doritos er klar med en af deres altid poplæure reklamer, denne gang med et latinamerikansk twist.