Til Super Bowl Opening Night talte Gul Klud med Kansas City Chiefs’ kicker Harrison Butker og snakken faldt hurtigt og naturligt på den danske Hall of Fame-kicker Morten Andersen.

Vi spurgte Harrison Butker, om han havde lært af en spiller som Morten Andersen, hvortil han svarede:

“Jeg holdt med Falcons, da jeg var barn – og derfor har jeg set en masse af Morten Andersens spark og højdepunkter på Youtube og andre steder. Han var fantastisk og er fortjent i Hall of Fame. Jeg har også mødt ham et par gange, hvor han har givet mig et par gode tips og tricks,”

Dernæst forhold Harrison Butker sig til sine idoler i NFL, hvor han fremhævede Morten Andersens rekordkonkurrent Adam Vinatieri:

“Som Falcons-fan var jeg kæmpestor Michael Vick-fan. Han var en fantastisk og underholdende spiller. Af kickere ser jeg mest op til Adam Vinitiari, fordi han har været på toppen i så lang tid. Han har passet godt på sig selv, sluttede Harrison Butker.

Harrison Butker ramte på 34 af 38 kicks i 2019-grundspillet, hvilket er en konverteringsprocent på 89,5. Butkers længste field goal i 2019 var på 56 yards.

Du kan læse mere og se fede interviews fra Kansas City Chiefs’ mediesession med bl.a. Andy Reid, Chris Jones og Tyreek Hill fra Opening Night via dette link.