Super Bowl LIV-ugen blev traditionen tro skudt igang med Opening Night, hvor alle spillere og trænere mødte det enorme mediekorps, som dækker Super Bowl LIV.

Her får du nogle af de interviews, som Gul Kluds Nicholas Isak Jørgensen fik opsnappet og lavet, mens Kansas City Chiefs var tilgængelige.

Kansas City Chiefs var første hold på scenen – og det handlede om at holde sig til og spidse albuerne for at komme til spørgsmål. Særligt Patrick Mahomes var en ombejlet herre – og allerede en time inden sessionens start var der propfyldt med kameraer og journalister foran den unge superstjerne.

Det gjorde imidlertid også, at flere af de andre spillere som Tyreek Hill og Chris Jones var lettere tilgængelige. Desuden fik jeg tilkæmpet en plads lige for næsen af Andy Reid, hvilket der kom en række herlige interviewbider ud af.

Endelig fangede jeg også kicker Harrison Butker, som ikke var på et podium – og i stedet vandrede rundt mellem journalister og fans. Han fortalte, at han voksede op som Falcons-fans, hvorfor han både havde mødt Morten Andersen og set et hav af YouTube-klip med ham for at forbedre sit spil.

Se med neden for: