Der er altid stor ståhej om, hvem der skal optræde til pauseshowet i Super Bowl, og hvem der skal synge nationalmelodien.

Med Super Bowl LIV i Miami bliver pauseshowet holdt i det spanskinspirerede med latina-duoen Jennifer Lopez og Shakira som trækplastre.

Og torsdag løftede NFL så sløret for, at nationalmelodien Starspangled Banner i år fremføres inden kickoff af Demi Lovato.

Og ved du ikke helt, hvem det er, så var det sangerinden bag hittet Cool for the Summer.

Den 27-årige Lovato har som Lopez og Shakira en hispanic baggrund, og så er hun Grammy-nomineret singer/songwriter og skuespiller med en fortid som barnestjerne på amerikansk tv.

Det med musik og football har hun fra barnsben, da hendes mor var country-sangerinde, og cheerleader for Dallas Cowboys i firserne.

Der er altid stor prestige forbundet med at synge nationalmelodien, som når ud til over en halv milliard mennesker på verdensplan.

Demi Lovato bliver næste sanger i en lang række af berømte kunstnere, der har sunget nationalmelodien til Super Bowl. Se hele listen her.