I 1999 i Super Bowl XXIX vandt Mike Shanahan og Ed McCaffrey en Super Bowl titel sammen for 49ers. Nu er sønnerne et skridt fra at gøre det samme 29 år efter.

Super Bowl er bestemt ikke en fremmed ting for McCaffrey og Shanahan familierne. Faktisk har både Christian McCaffrey og Kyle Shanahan kunne fejre hele tre Super Bowl titler sammen tilbage i 90’erne, hvor deres fædre vandt to i træk sammen for Denver Broncos. Her var Mike Shanahan cheftræner mens Ed McCaffrey var receiver.

Den første af de tre titler kom sjovt nok også i hus for netop det mandskab som sønnerne skal repræsentere i årets Super Bowl, San Francisco 49ers. For 29 år siden var Mike Shanahan offensiv koordinator for 49ers, mens Ed McCaffrey var receiver og havde et enkelt catch i den knusende 29-26 sejr over Chargers. Den 11. februar står sønnerne næsten 30 år senere på tærsklen til at gentage fædrenes bedrift fra Super Bowl XXIX.

49ers er kun blevet et bedre mandskab siden de sidste år tradede sig til runningbacken Christian McCaffrey. Det er slet ikke sikkert, at 49ers ville befinde sig i Super Bowl, hvis ikke de havde ham på holdet, der er gået 26-7 siden handlen. McCaffrey har vist sig at være en perfekt brik i Shanahans system, og er en af ligaens mest produktive runningbacks. I år fører han ligaen i løbede yards, har grebet 67 bolde og har scoret mindst ét touchdown i vanvittige 17 kampe i træk.

En Super Bowl sejr vil gøre utroligt meget for både McCaffreys og Shanahans karriere i NFL. McCaffrey ville blive den eneste sammen med Terrell Davis og Emmitt Smith til at føre ligaen i løbeyards og vinde Super Bowl samme år, og Kyle Shanahan ville sammen med sin far blive den eneste far-søn duo til at vinde Super Bowl som cheftrænere.