Det var en rørt og stolt cheftræner, som mødte pressen efter Kansas City Chiefs’ Super Bowl-triumf.

Kansas City Chiefs var nede med 10 point, men kom tilbage og vandt 38-35 i Super Bowl LVII. For Kansas City Chiefs’ cheftræner Andy Reid betyder det, at han nu er én af 14 cheftrænere til at vinde minimum to Super Bowls-titler.

Læs også: Kansas City Chiefs er Super Bowl-mestre

Det var også en rørt og stolt cheftræner, som mødte pressen efter Chiefs’ Super Bowl-triumf. Han storroste bl.a. sin quarterback og MVP Patrick Mahomes, der spillede en nærmest fejlfri kamp, selvom han øjensynligt var ankelskadet.

Rygterne har længe floreret og senest intensiveret om, hvorvidt Andy Reid ville trække sig tilbage med en Super Bowl-sejr. Chiefs’ cheftræner blev også forholdt spørgsmålet efter Super Bowl LVII, hvor han tilnærmelsesvis afviste, at det skulle være tilfældet:

Andy Reid har en fortid i Philadelphia, hvor han var ansat som cheftræner fra 1999 til og med 2012. Han har tilmed rekorden for flest sejre i Eagles’ historie. Derfor var det også naturligt, at Andy Reid kastede sin kærlighed over Eagles’ mandskab og Nick Sirianni efter den fantastiske kamp:

Med sin anden Super Bowl-titel cementerede Andy Reid sin position som én af de bedste cheftrænere i ligaens historie, og han bliver utvivlsomt stemt ind i Hall of Fame, når den tid kommer.