21: Det berømte “Gatorade-bad” har sin oprindelse i Super Bowl XXI, hvor New York Giants headcoach Bill Parcells som den første fik det ufrivillige bad, da Giants vandt over Denver Broncos med 39-20.

22: Antal completions af New York Giants quarterback Phil Simms i ovenstående Super Bowl. Han ramte på 22 ud af 25 kast, eller 88%, som stadig er Super Bowl rekord.

23: John Taylor greb kun én bold i Super Bowl XXIII. Til gengæld var det et touchdown, der gav San Francisco 49ers en 20-16 sejr over Cincinnati Bengals med 34 sekunder tilbage.

24: Med sine 24 år (og 138 dage) blev Kansas City Chiefs quarterback Patrick Mahomes i 2019 den yngste spiller, der blev kåret til Super Bowl MVP. Nu står han som 28-årig i sin fjerde Super Bowl som den yngste nogensinde.

25: Det største comeback i Super Bowl historien var på 25 point. Falcons var foran 28-3 i slutningen af 3. quarter, inden Patriots og Tom Brady indledte sit legendariske comeback.

26: Super Bowl XXVI blev spillet indendørs i det kolde Minnesota, og NFL opfandt sit Super Bowl tivoli kaldet NFL Experience, hvor fans i alle aldre kan prøve kræfter med forskellige NFL-øvelser. Det har siden vokset sig kæmpestort og er en stor attraktion.

27: Super Bowl XXVII blev spillet på det store college-stadion, The Rose Bowl, i Los Angeles-bydelen Pasadena. Det var den sidste Super Bowl, der ikke blev spillet på en hjemmebane for et NFL-hold. Dog blev Super Bowl XXX spillet på Sun Devil Stadium i Phoenix, men det fungerede på det tidspunkt som hjemmebane for Cardinals.

28: Super Bowl XXVIII er den eneste Super Bowl, som bød på en re-match fra året år. Dallas Cowboys vandt begge kampe over Buffalo Bills med hhv. 52-17 og 30-13.

29: San Francisco 49ers vandt som det første hold deres femte Super Bowl, da de besejrede San Diego Chargers 49-26 i Super Bowl XXIX. Steve Young blev MVP efter han kastede seks touchdowns. I år kan de komme op på seks og dermed komme op på siden af Steelers og Patriots.

30: Super Bowl reklamer bliver solgt i bidder af 30 sekunder. Til Super Bowl I kostede 30 sekunder 40.000 dollars. I år koster 30 sekunder… hold fast… 7 millioner dollars. Det svarer til små 50 millioner kr. eller over halvanden million kroner pr. sekund.

Næste side: Hvem er den eneste special teams spiller, der er blevet MVP?