41: Peyton Mannings første Super Bowl sejr. Indianapolis Colts vandt opgøret med 29-17, selvom Chicago Bears returner Devin Hester løb kampens første kickoff hele vejen til touchdown. Eneste gang det er sket i Super Bowl æraen.

42: Super Bowl 42 vil blive husket for The Helmet Catch og Patriots næsten perfekte sæson. Patriots var gået ubesejret gennem grundspillet og slutspillet og var 18-0 inden Super Bowl. De havde næsten vundet kampen, men Eli Manning og David Tyree hev noget magi, held og et imponerende catch op af posen, og så vandt Giants Super Bowl.

43: Så gammel var Tom Brady, da han vandt sin (foreløbigt) sidste Super Bowl. Dermed blev han den ældste spiller i en Super Bowl. Helt nøjagtigt var han 43 år og 188 dage, da han sammen Buccaneers vandt Super Bowl LV i 2021.

44: En af historiens mest vindende quarterbacks hedder Drew Brees. På trods af sin ringe højde havde han et eminent overblik og enorm præcision i sine kast. Han kom dog kun i én Super Bowl, da han sammen med New Orleans Saints besejrede Indianapolis Colts i udgave 44.

45: Denne Super Bowl vil gå over i historien. Ikke for spillerne eller kampen eller resultatet. Men for cheerleaderne… eller mangel på samme. Pittsburgh Steelers og Green Bay Packers mødtes i Super Bowl XLV, men da ingen af de to klubber har cheerleaders, er det den hidtil eneste finale uden lårkort heppekor, pomponer og akrobatik på sidelinjen.

46: Chicago Bears kronede en af de flotteste sæsoner i NFL-historien, da deres 46-defense meget passende vandt Super Bowl XX med 46-10 over New England Patriots. De 10 point var de eneste point, der blev scoret mod Bears i hele slutspillet.

47: Super Bowl XXV blev spillet i Tampa, og vil for altid blive husket for det brændte field goal. Kicker Scott Norwoods spark sejlede “wide right” fra 47 yards, og så vandt New York Giants, mens Buffalo Bills tabte den første af fire Super Bowls i træk.

48: Jerry Rice scorede 48 point i sine fire Super Bowls. Det er stadig rekord blandt alle spillere.

49: Washington Redskins Mike Bass scorede et 49 yard interception touchdown, efter Dolphins kicker Garo Yepremian forsøgte at kaste bolden. Det blev de eneste point Redskins scorede i Super Bowl VII, som Dolphins vandt 14-7, og dermed gik ubesejret gennem sæsonen.

50: Den eneste Super Bowl, som rent faktisk blev skrevet med almindelige tal og ikke romertal: Super Bowl 50.

Næste side: Hvem er den eneste spiller, der både har kastet og grebet et TD i Super Bowl?