Vi ramte en perfekt søndag i gårsdagens udgave af TV-odds, hvor samtlige af vores fire spilforslag gik hjem. Vi satser – selvsagt – på at fortsætte takterne i nærværende artikel, hvor vi sætter fokus på nattens “ny”klassiker mellem New England Patriots og Baltimore Ravens.

Spilforslag 1: Dennis Pitta scorer touchdown – odds 3.50

Joe Flacco er en mærkværdig quarterback… Gennem sin karriere har Flacco været markant bedre i slutspillet kontra den regulære sæson, hvilket den 31-årige quarterback bl.a. beviste i Ravens’ Super Bowl-triumf med historiske 1140 yards, 11 touchdowns og nul interceptions i slutspilsperioden. I år har Joe Flaccos præstationer hidtil været yderst middelmådige, men et suverænt Ravens-forsvar har alligevel formået at holde mandskabet inde i slutspilsjagten. I sidste uge begyndte Flacco så pludseligt at ligne sit slutspils-alter ego igen med 381 yards og fire touchdowns mod et respektabelt Dolphins-forsvar. Præstationen rejser nu det åbenlyse spørgsmål: Er slutspils-Flacco ankommet før festen overhovedet er startet i 2016?

Slutspils-Flacco eller ej, så vil han og Ravens’ slutspilsaspirationer blive testet mod stærke New England Patriots. I den føromtalte storsejr over Miami Dolphins vågnede Joe Flacco “partner in crime”, Dennis Pitta, også til dåds, da han satte sæsonens første to scoringer på tavlen. Pitta har som bekendt været præget af to alvorlige hofteskader, hvilket har hæmmet tight endens NFL-karriere betydeligt. Men når Dennis Pitta er skadesfri, så udgør han en anseelig trussel i kastespillet.

Nattens opgør er uhyre vigtigt for Baltimore Ravens, som vil forsøge at holde sig foran Pittsburgh Steelers i AFC North og derved i kampen om slutspilspladser. John Harbaughs mandskab har det med at levere, når lokummet brænder på, og det mønster gør sig især gældende mod New England Patriots, som Ravens traditionelt set har været hårde ved. Derfor forventer jeg, at Flacco og co. vil være på toppen i nat og derved fortsætte sidste weekends flotte takter. Dennis Pitta har desuden scoret mod Patriots i tre af fire kampe, hvor han har været involveret, hvorfor Pitta må siges at have en favorabel historik mod Belichicks mandskab. Jeg tror på (endnu) et Pitta-touchdown – og under alle omstændigheder er odds 3.50 rigtig godt givet ud!

Spilforslag 2: Julian Edelman griber over 72,5 yards – odds 1.80

En anden spiller, som er ved at finde sit fodfæste i 2016-sæsonen, er pålidelige Julian Edelman. Efter en halvsløj sæsonindledning har den 30-årige receiver fundet formen efter Patriots’ friuge. Således er det blevet til hhv. 99, 77, 83 og senest 101 yards for Edelman i sine sidste fire kampe, og der findes et hav af årsager til, at han fortsætter stimen over 72,5 yards i nattens opgør!

Med Rob Gronkowski, Danny Amendola og måske Martellus Bennett, som senest har døjet med skader i både skulder og ankel, alle fraværende, må Julian Edelman først og fremmest betragtes som værende Bradys mest pålidelige våben i kastespillet. Til trods for at Patriots’ slutspilschancer langt fra afhænger af nattens kamp, vil en sejr over rivalerne fra Batlimore sende et klart signal til holdets fremmeste rivaler, og derved har nattens kamp stor relevans. Brady og Edelman har det med at levere i disse situationer, og jeg tror, at de fortsætter. For det andet har Julian Edelman historisk set præsteret glimrende mod netop Ravens-forsvaret med hhv. 74 og 77 yards i de seneste to indbyrdes møder.

Endelig forventer jeg, at Ravens’ top-rangerede forsvar vil gøre livet surt for såvel Legarrette Blount som for James White og/eller Dion Lewis. Især Ravens’ defensive linje med bomstærke Brandon Williams og Timmy Jernigan har været forrygende i 2016, mens Terrell Suggs bare fortsætter med at dominere på forsvarets ydersider. Ravens’ evne til at stoppe løbet vil tvinge Tom Brady ud i rigtig mange kastesituationer, og jeg derved vil Edelman få en travl dag på kontoret – med mindst 72,5 yards som følge.