Kan man andet end ryste på hovedet af benovelse over, hvor imponerende New England Patriots er?

Torsdag nat åbnede de tredje spillerunde med tredje quarterback Jacoby Brissett. Modstanderen var – på papiret formidable – Houston Texans, og de blev kørt midt over. 27-0 sluttede kampen i Patriots favør, og paradoksalt nok, så blev Brissett skadet, så receiver Julian Edelman nu er næste quarterback i truppen. Men det er lige meget. De vinder jo nok alligevel.

Tredje spilleuge byder lige som anden spilleuge på masser af interessante og der er mange store favoritter. De vinder ikke alle sammen, så det gæder om at finde de underdogs, der kan overraske og sikre dig en stor gevinst.

Money in the bank
Her foretrækker jeg altid at finde et hjemmehold. Sandsynligheden for hjemmesejre er markant større end udesejre i NFL, og selvom Steelers til odds 1,62 ude over Eagles er et vanvittigt godt odds, så har jeg fundet mit bet i New York. Eller det vil sige Bills spiller i New York, mens New York Giants faktisk spiller i New Jersey. Ikke desto mindre har the G-men fået valuta for deres defensive investeringer indtil videre og vundet de to første kampe. Modstanderen er Redskins, der har tabt sine første to, og nu skal forsøge at undgå en 0-3 start. Opgøret byder også på en interessant kamp-i-kampen mellem Odell Beckham Jr. og Josh Norman, der ikke ligefrem er pennevenner. Giants receiver-trio Beckham, Salsa-Cruz og rookie-Shepherd bliver for stor en udfordring for Redskins, og der er odds 1,55 for en hjemmesejr.

NFL Picks – vind et 65 tommer TV
På gulklud.dk spiller vi naturligvis igen NFL Picks. Det gør med garanti dine NFL-søndage endnu sjovere, og så er det helt gratis at deltage. Du behøver ikke spille med hele sæsonen, men kan spille med om fine præmier hver uge, hvor du kan vinde freebets til Oddset. Vi er i fuld gang, men du kan lige nå at melde dig til, hvis du skal spille med om de store  hovedpræmier, og er du dygtig kan du vinde et Philips 65 tommer tv eller en tur for 2 til NFL i London.

Ugens bedste bet
Måske er det ønsketænkning eller også er det her det bedste råd du får hele weekenden. Green Bay Packers på Lambeau Field foran 80.000 ellevilde ostehatte burde være en sikker sejr, når modstanderen hedder Detroit Lions. Men Packers er ikke kommet godt fra land. De var heldige mod Jaguars og tabte til Vikings. De har en formidabel quarterback i Aaron Rodgers, men selv han virker ikke helt på sit sædvanlige niveau. Packers er så absolut til at tale med. Lions vinder sjældent på Lambeau. Faktisk var sejren sidste år den første i 25 år. Kan de gøre det til to i træk? Jeg tror det. Der er lækre odds 3,85 på en Lions-sejr. Du kan se kampen på TV3 Sport søndag kl. 19 og Danske Spil har lavet masser af lækre specials kampen.

Ugens overraskelse
Som om ovenstående ikke var nok, så har jeg en endnu større fidus til dig, og måske tager jeg grueligt fejl, eller også vinder du en stor gevinst. Hurtig Quiz: Hvem har scoret flest point i de første to spilleuger – Seahawks eksplosive angreb med Russell Wilson eller 49ers søvnige no-name-attack med Blaine Gabbert? Det har sidstnævnte. And it ain’t even close. 55 point har 49ers lavet, mens Seahawks har kunne mønstre latterlige 15. Tænk lige lidt over det. Alligevel er Seattle Seahawks kæmpe favoritter hjemme og giver kun 1,18 for en sejr. San Francisco 49ers derimod giver smukke odds 5,00 for en sejr. Det er værd at prøve.    

Lynholdet
Hvis du har hørt om Fantasy Football, men synes det er for krævende, eller ikke har nogen at spille med, så er det nye Lynholdet måske noget for dig. Her skal du sætte et hold af de spillere du tror klarer sig bedst på en given søndag. Du spiller mod masser af andre danske NFL-fans, og er du skarp er der mange penge at hente. Du bestemmer selv, hvor meget du tror på dit hold. Er det en tyver værd, en hund, eller vil du bare gerne spille med gratis. Prøv Lynholdet nu. Du kan spille med en enkelt søndag eller hver søndag eller når du lige har tid. Vi har lavet dette forslag til en stak spillere, der er værd at satse på i denne uge

Ugens TV-kampe
Som nævnt åbner Packers og Lions ballet på 3 sport. Kl. 22 kan du på 3+ se et ganske interessant opgør mellem Kansas City Chiefs og new York Jets. Begge har playoff-håb og begge klubber ligger med 1-1 efter de første to uger. Det er stadig tidligt på sæsonen, men kampe som den her kan være med til at afgøre Wild cards til januar. Derfor er der mere på spil end lige først antaget, og for en sejr er vigtig for begge hold. Jeg tror Jets er det stærkeste hold, og der er odds er faktisk fine 2,30 igen for en udesejr. Også her har Danske Spil lavet en stribe specials. Hvad med fx. Jets RB Matt Forte som første mand med et touchdown til odds 8,00!        

Tanker på falderebet
Cardinals slår Bills til 1,52
Steelers ude over Eagles til odds 1,62 er en gave!
Cowboys slår Bears hjemme til odds 1,30

God fornøjelse
Claus Elming