Jeg havde en god søndag i sidste uge, hvor jeg ramte på næsten samtlige anbefalinger. Denne spilleuge er lidt sværere, og du får her mine spiltips i samarbejde Oddset fra Danske Spil.

Philadelphia Eagles og New York Giants åbner sjette spilleunde i nat. Den kamp kan du læse meget mere i vores store optakt, hvor du også finder spiltips.

Det er tredje uge med oversiddere. I denne uge har både Detroit Lions og New Orleans Saints fri-weekend, mens alle andre mandskaber skal i aktion. Det giver 13 kampe søndag, og så Monday Night kampen, hvor Green Bay Packers tager imod San Francisco 49ers.

Og så er det jo på lørdag at de danske mestre skal findes, når Copenhagen Towers og Triangle Razorbacks spiller Mermaid Bowl XXX (30). Du finder spiltips til finalen sidst i artiklen.

Money in the bank – London Calling
I min ugentlige artikel får du her et bud på en kamp, der ganske enkelt ikke må kikse. Du får ikke det højeste odds, til gengæld er der hurtig forrentning af dine investerede kapital. Jeg er 5-0 i denne kategori efter fire uger.

Puha, jeg synes det er en svær weekend. Der er tre store favoritter i form af Texans over Bills (odds 1,17), Vikings over Cardinals (odds 1,20) og Rams ude over Broncos (odds 1,35). Jeg er ikke solgt på Rams-kampen, så pas på med den, mens jeg ikke tror Vikings dummer sig hjemme mod Cards og rookie QB Josh Rosen (selvom de tabte hjemme til den anden rookie QB med fornavnet Josh og efternavnet Allen fra Bills).

Min anbefaling er dog på en helt fjerde kamp, som bliver spillet noget tættere på end sædvanligt.

På Wembley mødes Oakland Raiders og Seattle Seahawks i årets første London-kamp, og jeg tror Seahawks vinder opgøret – og vinder stort. De er blevet bedre og bedre som sæsonen er skredet frem, og havde faktisk selveste Rams på krogen i sidste uge. Det er også et væsentligt bedre spillende mandskab, end jeg havde forestillet inden sæsonen.

Raiders er lidt i en eksistentiel krise, hvor de befinder sig i ingenmandsland mellem det gamle regime og Jon Grudens nye tankegang, både hvad angår taktik og holdsammensætning.

Seahawks vinder og det er faktisk fine odds 1,65 på. Tror du på en sejr med mere end 4,5 point, så stiger odds pludselig til solide 2,25 #mustplay

Ugens bedste bet
Den her missede jeg igen, igen og jeg er nu 1-4 i sæsonen, hvilket der skal rettes op på hurtigere end du kan stave til oddssetterneharretengangimellem.

Jeg har gransket weekendens kampe og der er et par muligheder for at finde fine odds.

Chicago Bears var været helt suveræne på forsvaret i år og har kun tilladt 16,5 point i gennemsnit indtil videre. Søndag møder de Miami Dolphins, der åbnede sæsonen med tre sejre, men har tabt de to seneste, hvor de scorede hhv. 7 og 17 point.

Kan Bears holde Ryan Tannehill og co. til under 19 point i kampen, så er der odds 2,05. Under 23 giver odds 1,50 igen, og den er næsten lige så sikker som vind i Chicago (selvom de spiller i Miami).

Ugens overraskelse
I denne kategori er jeg 2-3, efter Cardinals sejr over 49ers i søndags. Lad os satse på, at den trend fortsætter, og jeg kan give dig endnu et tip med et respektabelt odds.

Der er nogle kæmpe underdog i denne uge, som godt kunne overraske: Broncos over Rams (odds 3,25) og 49ers ude over Packers (odds 4,70) er dem der er mest sandsynlige, hvis du vil have et stort odds. 
Kan du nøjes med lidt mindre, så har jeg et godt tip til dig, som jeg godt tror kan gå hjem.

Pittsburgh Steelers har haft svært ved at få det til at fungere i år, men det var lige som om, at de interne fnidderier blev lagt på hylden med storsejren over Atlanta Falcons. Steelers fandt pludselig også solidt forsvarsspil frem, og kan de holde fast i det, så bliver de pludselig et hold man for alvor skal regne med.

Cincinnati Bengals har overrasket positivt i sæsonen er er 4-1. De har været en smule heldige med et par af sejrene, men det er lige meget, når boet skal gøres op. Jeg tror dog, at heldet slipper op mod divisionsrivalen fra Steelers, der har væsentligt mere brug for en sejr end hjemmeholdet.

Der er odds 2,10 på en Steelers-sejr.

Og så en uafgjort
NFL-sæsonen 2018 er allerede historisk. Det er første gang i NFLs historie, at der har været mindst én kamp i de første 5 spilleruger, der er gået i overtid.

Derfor er det vel også på tide, at begynde at regne med, at mindst én går i overtid, og så er det jo bare at finde frem til den.

Jeg synes der er én kamp i denne uge, der har uafgjort skrevet over sig med store fede bogstaver. Tennessee Titans og Baltimore Ravens mødes på søgang, sig går vi bare 7 dage tilbage scorede ingen af de to hold et touchdown. De formåede tilsammen at lave 7 field goals, og begge mandskaber tabte. Det her kunne sagtens blive en kicker-venlig kamp, og jeg kunne godt se den ende 9-9 eller 13-13 efter 60 minutter.

Tror du også at den står helt lige efter 4 quarters, så er der voldsomme odds 15 at hente på Oddset.

Mermaid Bowl XXX
Lørdag aften kl. 18:00 indtager Copenhagen Towers og Triangle Razorbacks Harboe Arena i Slagelse, der for andet år i træk lægger græs til den danske finale, kendt som Mermaid Bowl. Det er den 30. udgave, og en gentagelse af den vanvittige finale fra 2016, hvor Razorbacks vandt 22-18.

Så tæt tror jeg ikke, det bliver på lørdag. Towers er pt. i en liga for sig i Danmark, og ligger også i top 10 i Europa. Razorbacks er altid en force og det første hold i historien med 7 danske titler og 10 optrædender i Mermaid Bowl. Du kan se alle Mermaid Bowl resultater her.

Jeg tror på en Copenhagen Towers-sejr og til odds 1,20.

Jeg er lidt mere i tvivl om størrelsen på sejren, men mon ikke Towers sætter en tyk streg under, at de er Danmarks suverænt bedste mandskab og vinder med mere end 14 til odds 1,80.

Du kan se Mermaid Bowl XXX live på dr.dk og DR’s app.

Elming Specials
I samarbejde med Oddset fra Danske Spil laver jeg hver uge specials, hvor vi skruer nogle interessante spil sammen, og hvor du får lidt ekstra i posen.

Min Tripel i denne uge til odds 6, 00 synes jeg er rigtig lækker. Sejr til Steelers, Seahawks og Bears burde ikke være umuligt.

Jeg tror Cowboys får mere end svært ved at score på Jaguars, så mon ikke Jax kan vinde med 10 eller noget i den retning. Du får odds 3,00 på Oddset, hvis de bare vinder med mindst 8 point.

Ravens mod Titans. Som beskrevet ovenover stinker den af uafgjort. Ingen af holdene er særligt effektive, og begge spiller godt forsvar. Under 21,5 point giver dig odds 18 igen.

Et TD fra Dede Westbrook fra Jaguars mod Cowboys, et fra Josh Gordon fra Patriots over Chiefs og et fra Kapri Bibbs fra Redskins mod Panthers udløser fremragende odds 40!

Tanker på falderebet
Bears ude over Dolphins til 1,60 skal spilles
Bills over Texans til odds 5,00 er lidt vildt!
Prøv Patriots til 1,58 hjemme over Chiefs

God fornøjelse
Claus Elming