Sidste uges spiltips var sådan lidt fifty-fifty. Lidt skidt. Lidt kanel. Men overordnet godkendt. Omend med lidt held. Det vender jeg tilbage til. 

I denne uge skal Jacksonville Jaguars og Houston Texans et smut til London, mens Rams, Bengals, Falcons og Saints holder fri. Dermed er der altså 28 hold i aktion og 14 kampe på tapetet fra torsdag til mandag.

NFL sæson 100 Jubilæumskamp
For at fejre NFLs sæson 100 vil ligaen hver uge have én kamp, der symboliserer det historiske. En vigtig kamp, et betydningsfuldt opgør, en Super Bowl rematch, et opgør mellem arvefjender eller en kamp, der kan dateres meget langt tilbage. 

I denne uge er det kampen mellem Kansas City Chiefs og Minnesota Vikings. Hvorfor spørger du sikkert. Men der er en (god) forklaring. Det er en rematch af den første finale, der reelt hed Super Bowl og droppede “AFL-NFL World Championship” titlen.

Efter at have tabt Super Bowl I var Chiefs tilbage i finalen og denne gang vandt de, og besejrede favoritterne fra Minnesota Vikings.

Super Bowl blev for første gang spillet i New Orleans, der hurtigt blev et favoritsted for såvel NFL som fans, og byen har i alt været vært for finalen 10 gange.   

Torsdagskampen
Spillerunde 9 åbner med et rent NFC West opgør, der også er første møde mellem et par unge stjernefrø.

Det er Arizona Cardinals på hjemmebane med quarterback Kyler Murray, valgt 1er i årets draft, mod San francisco 49ers med Nick Bosa, valgt 2er i årets draft. Begge de unge spillere har lagt sig i selen til at blive hhv. Offensive og Defensive rookie of the year, og kampen mellem de to på banen bliver sjov at følge – både torsdag nat og i årene fremover.   

49ers er stadig ubesejrede, og er – sammen med New England Patriots – det eneste hold, der endnu ikke har tabt. Cardinals og deres nye angreb har allerede vundet mange hjerter, men er det nok mod 49ers og deres skarpe forsvar.  

Der er odds 1,23 på en sejr til lillebror Bosa og udeholdet, mens der er hele 4,40 igen, hvis Kyler Murray kan trylle en sejr frem. Det er i øvrigt kun sjette gang i historien, at Draft pick 1 og 2 mødes i deres første år i ligaen.   

Spilleuge 8
Det er en meget svær søndag vi går i møde, og jeg synes ikke man kan pinpointe én eneste kamp som 100% sikker. Jeg har dog fundet et par gode væddemål til dig, og så også en enkelt overraskelse, som jeg håber går hjem.

Du kan også høre flere spiltips i podcasten NFL Showet, som udkommer hver onsdag.  

London Calling
Der er dømt sofa-søndag, når du kan se NFL i dit fjernsyn fra kl. 15:30 og næsten indtil den lyse morgen. Det hele begynder på Wembley, når NFL spiller årets fjerde og sidste kamp i London, hvor Jacksonville Jaguars og Houston Texans mødes i et meget vigtigt AFC South opgør. 

Der vil være udsolgt med over 80.000 tilskuere på plads på det ikoniske stadion, og mon ikke de fleste ser frem til at se Gardner Minshew live og opleve lidt #MinshewMagic. 

Desværre er kampen uden JJ Watt, der blev skadet i søndags og er færdig for sæsonen.  

Texans er favorit til odds 1,85 men jeg smider mine penge på en “hjemmesejr” til Jaguars til odds 2,10

Money in the bank
Hver uge får du et spiltip, som ganske enkelt ikke kan gå galt. Eller lad mig omformulere. Helst ikke burde gå galt. Jeg har ramt plet hver uge i år, og med Colts sejr over Broncos i søndags er jeg nu 8-0 efter otte uger (og 28-1 gennem de sidste to sæsoner), men hold nu kæft, hvor var det heldigt. Jeg sad faktisk og var indstillet på, at nu gik det galt og så hev Jacoby Brissett og Adam Vinatieri alligevel en sejr i land. Tak for det!  

I denne uges udgave af NFL showet anbefalede jeg en Dallas Cowboys sejr ude over New York Giants, og det holder jeg fast i her.

Cowboys har siddet over og er på vej til at få alle mand tilbage fra skade. Deres offensive linje ser god ud, og må betragtes som ligaens bedste eller næstbedste. Amari Cooper er tilbage ved fuldt vigør, og giver Dag Prescott et lækkert våben. Og deres forsvar virker som om, de igen har fundet melodien.

New York Giants tager skridt i den rigtige retning og har hjemmebane i opgøret. Husk på, det er den samme bane, hvor Cowboys tabte for tre uger siden til Jets.  

Saquon Barkley er tilbage for fuld skrue, og unge Daniel Jones bliver bedre og bedre jo mere spilletid han får. 

Alligevel tror jeg på en sejr til Dallas Cowboys i rundens sidste kamp natten til tirsdag. Der er odds 1,33 på en udesejr.  

Ugens bedste bet
Hver uge får du også et bud på et væddemål, hvor jeg vurderer at odds-sætterne har skudt helt ved siden af. Her var det i sidste uge min tur til at blive snydt af dommerne, da de snød Buccaneers for et touchdown, og snød dig for en fin gevinst. Dermed er jeg 2-6 indtil videre i sæsonen, og nu skal der ske noget, hvis vi skal i slutspillet i denne kategori. 

Indianapolis Colts hjalp os til en gevinst i sidste uges Money in the bank, så i denne uge får de muligheden i Ugens bedste bet, når de møder Pittsburgh Steelers.

Sidstnævnte slap med nød og næppe ud af Miami med en sejr i mandags, og nu får de en kort uge til at forberede sig til et møde med an af de helt store outsidere i AFC-halvdelen. 

Jeg tror, Steelers nye quarterback Mason Rudolph får store problemer i denne kamp, og med en skade til runningback James Conner, er det tvivlsomt, hvor meget Steelers kan flytte bolden mod Darious Leonard og co. 

Colts var selv i problemer mod Broncos, men mod Steelers, tror jeg de offensivt får lidt nemmere vilkår at arbejde under, selvom de er på udebane. 

Der er odds 1,90 på en sejr til Colts, og vil du gerne have lidt mere i posen, så spil på en sejr med et touchdown til odds 3,25

Vind NFL-rejse
I samarbejde med Oddset har vi en konkurrence kørende gennem hele NFL-sæsonen, hvor du kan vinde en NFL-rejse i 2020 til en værdi af kr. 10.000.

Du kan deltage her på Gul Klud eller på et af vores søster-sites. Det nye politisk ukorrekte madmekka Eat My Sports. Vores nye lækre fantasy-univers Fantasy Boss, vores podcast Det Ovale Kontor og podcasten NFL Showet, som jeg laver sammen med Thomas Qvortrup.

Læs her, hvordan du deltager eller deltag i denne uges konkurrence

Ugens overraskelse
Du får også i hver artikel mit bud på et odds, som er for godt til ikke at prøve. her missede jeg brutalt i sidste uge med min anbefaling af Panthers over 49ers. Derfor er jeg nu 3-5 i denne kategori for sæsonen.

Lidt overraskende er Oakland Raiders på søndag favoritter på hjemmebane mod Detroit Lions. OK, så Raiders spiller bedre end forventet, og Jon Gruden har lynhurtigt fået sat skik på sin trup. Men jeg må indrømme, at jeg er meget imponeret over Detroit Lions og ikke mindst quarterback Matthew Stafford, der spiller på et meget højt niveau. 

Lions’ forsvar er til at tale med. Det beviste blandt andet Minnesota Vikings, men kan Lions lukke ned for Josh Jacobs, så tror jeg de har en god chance for at vinde opgøret. 

Der er odds 2,15 på en sejr til Lions, og kan de vinde med blot fem point, så stiger det odds pludselig med en pind til lækre odds 3,15

Og så synes jeg også lige, du skal kaste et blik på kampen mellem Baltimore Ravens og New England Patriots. Kan førstnævnte vinde på hjemmebane, så er der odds 2,65 igen.

Elming Specials
Sidst men ikke mindst laver jeg i år sammen med Oddset en stak specials, som jeg synes kunne være sjove at prøve, og hvor der er gode gevinster. Samtidig  smider Oddset 10% oveni, så er der er endnu mere at hente, hvis de går hjem.

Jeg har haft en heldig hånd de seneste par uger. Ikke mindst i min tripel, hvor vi ramte odds 8,25 i sidste uge. I denne uge er det noget lavere, da jeg har valgt tre store favoritter. Vinder Bills, Browns og Packers, så er der odds 3,00.

Jeg er også gået med det mere sikre i min touchdown tripel og satset på tre af de mest varme runningbacks lige nu. Scorer Dalvin Cook, Aaron Jones og Lamar Jackson alle tre, så scorer du odds 8,00 (og sig ikke til Lamar, at jeg kaldte ham runningback…).

Sidst men ikke mindst. Mere Aaron Jones. Han er brandvarm, og både griber og løber touchdowns ind, som blev han betalt for det… Anyway, du kan også blive betalt, hvis han scorer tre touchdowns mod Chargers. Det er der odds 15,00 for igen.

Tanker på falderebet
Og nå ja, så til allersidst får du lige mine tanker om 3-4 væddemål i runden.
Matt Moore kan ikke slå Minnesota Vikings. Mahomes kan måske!  
Dolphins vinder årets første kamp over Jets til odds 2,40
Packers ude over Chargers til odds 1,58 er et godt odds

God fornøjelse med niende spilleuge i sæson 100
Claus Elming