Spilleuge fire i NFL står for døren, og dermed begynder NFL også at lade to eller flere hold sidde over hver weekend.  

I denne uge er det 49ers og Jets, der får en friuge, mens de resterende 30 hold alle skal i aktion. Dermed er der kun 15 kampe i runden i modsætning til de normale 16.

Eller normale og normale. Der er oversiddere hver uge til og med spillerunde 12. Det vil sige at der faktisk igennem sæsonen kun er otte runder med fuldt program på 16 kampe, mens der er ni runder med mellem 13 og 15 kampe.  

Torsdagskampen
Spillerunde 4 åbner med noget af et brag, når Green Bay Packers tager imod Philadelphia Eagles.

Det er opgør mellem to mandskaber, som begge håber på slutspil og måske endda Super Bowl, men hvor Packers fortsat er ubesejrede, så har Eagles fået en skidt start på sæsonen med to nederlag i de første tre uger. Dermed har de grønne ørne også kniven lidt mere på struben end ostehovederne fra Wisconsin, men jeg tror de får det svært. 

Eagles er plaget af skader på begge sider af bolden, og hverken offensivt eller defensivt har de foreløbig kunne indfri de store forhåbninger.

Packers forsvar har levet op til den store hype, og angrebet begynder at tage form. Ikke mindst ser Aaron Rodgers ud til at have fundet god kemi med receiver Marquez Valdez-Scantling. Der er odds 1,48 for en hjemmesejr, og det er min anbefaling. 

Spilleuge 3
Det er en på papiret nemmere runde med mange store favoritter end de første tre spilleuger i år. Samtidig er vi jo allerede blevet lidt klogere, selvom der stadig er mange ubesvarede spørgsmål. Jeg har fundet et par gode væddemål til dig, og så også en enkelt lækker overraskelse, som jeg er ret sikker på går hjem.

Du kan også høre flere spiltips i podcasten NFL Showet, som udkommer hver onsdag.  

Money in the bank
Hver uge får du et spiltip, som ganske enkelt ikke kan gå galt. Eller lad mig omformulere. Helst ikke burde gå galt. Vi har fået en perfekt start igen i år, og med Packers sejr over Broncos er jeg nu 3-0 efter tre uger. 

I denne uge er der faktisk for en gangs skyld et flot odds på New England Patriots, og det går vi med. OK, de er på udebane og det er mod ubesejrede Buffalo Bills, men jeg kan ikke se dem tabe. 

Bills har overrasket med tre sejre i de tre første uger, og selvom modstanden har været overkommelig, og der til tider har været lidt grus i maskineriet‚ så er det meget imponerende.

Patriots er også kommet fejlfrit fra land, og der er faktisk ikke scoret mod holdet i første halvleg endnu. Og forsvaret har i øvrigt ikke tilladt et touchdown endnu.

Det er den hidtil sværeste kamp for Patriots, men jeg tror ikke de kommer i problemer. Der er odds 1,35 på en Patriots-sejr. Vil du have lidt mere i puljen, så kan du spille Patriots med et touchdown eller mere til odds 1,80

Ugens bedste bet
Hver uge får du også et bud på et væddemål, hvor jeg vurderer at odds-sætterne har skudt helt ved siden af.
I sidste uge anbefalede jeg et beskedent Raiders-nederlag til Vikings, men de blev kørt midt over, og dermed faldt jeg til 1-2 i denne kategori.

I denne uge skal vi et smut til Detroit, hvor Lions hjemme tager imod Patrick Mahomes og Kansas City Chiefs. Dette er faktisk også et opgør mellem to ubesejrede mandskaber. Cheifs er 3-0, mens Lions har to sejre og en enkelt uafgjort.

Alligevel tror jeg der er klasseforskel, og at Lions får ørerne i Mahomes-maskinen. Der er odds 1,37 på en Chiefs-sejr, og det skal du bare spille.  Min anbefaling her tager den lige et skridt videre. Hvis Chiefs fører ved pausen og vinder kampen, så er der odds 1,82 igen.    

Vind NFL-rejse
I samarbejde med Oddset har vi en konkurrence kørende gennem hele NFL-sæsonen, hvor du kan vinde en NFL-rejse i 2020 til en værdi af kr. 10.000.

Du kan deltage her på Gul Klud eller på et af vores søster-sites. Det nye politisk ukorrekte madmekka Eat My Sports. Vores nye lækre fantasy-univers Fantasy Boss, vores podcast Det Ovale Kontor og podcasten NFL Showet, som jeg laver sammen med Thomas Qvortrup.

Læs her, hvordan du deltager eller deltag i denne uges konkurrence

Du kan også vinde en tur til Los Angeles Rams – Cincinnati Bengals på Wembley om 4 uger. Men så skal du skynde dig, for konkurrencen løber kun i denne i weekend.

Læs mere om, hvordan du deltager her.  

Ugens overraskelse
Du får også i hver artikel mit bud på et odds, som er for godt til ikke at prøve. Her har jeg ikke haft heldet med mig i de første tre runder. 0-3 i den kategori indtil videre, så i denne uge SKAL vi tilbage på hesten.

Og det kommer vi. Med hjælpe fra NFLs nye enfant terrible: Gardner Minshew. Den karismatiske Jaguars quarterback har taget Jacksonville med storm, og er måske den Messias, de har ledt efter så længe. 

I Denver er de tættere på de højere magter end aller andre steder i NFL, og de har også brug for lidt guddommelig hjælp. Deres forsvar har ikke levet op til de høje forventninger, og deres angreb er decideret ineffektivt.

Jeg tror på, at der blæser nye vinde i Jacksonville, og at holdet får sin anden sejr i træk med Minshew ved roret. 

Der er  faktisk lækre odds 2,75 igen på en Jaguars-sejr. Vil du have et endnu bedre odds, så spil på Jax og under 40 point samlet til odds 4,00.    

Elming Specials
Sidst men ikke mindst laver jeg i år sammen med Oddset en stak specials, som jeg synes kunne være sjove at prøve, og hvor der er gode odds at hente. Samtidig  smider Oddset 10% oveni, så er der er endnu mere at hente, hvis de går hjem.

Jeg er som nævnt ret sikker på, at Chiefs vinder, og hvis du kombinerer det med sejre til både Falcons og Ravens, så er der odds 3,00 tilbage på Elmings triple

Der er også mulighed for at spille på tre spillere til at score touchdown, og der har vi alle tre uger været tæt på at ramme plet. I denne uge tager vi tre forskellige positioner, når jeg anbefaler WR Philip Dorsett fra Patriots mod Bills, TE Jason Witten fra Cowboys mod Saints og RB Dalvin Cook fra Vikings mod Bears. Og det er der faktisk odds 15,00 på igen

Kan selv samme Dalvin Cook løbe bolden for over 150 yards og score et TD mod Bears, så er der vilde odds 30. Wanna Cook? 

Tanker på falderebet
Og nå ja, så til allersidst får du lige mine tanker om 3-4 væddemål i runden.
Vikings ude over Bears til odds 2,40 lyder meget højt.
Buccaneers ude over Rams til odds 4,50 er faktisk ikke helt tosset.
Cowboys hjemme over Saints giver odds 1,77. Den skal spilles.     

God fornøjelse med fjerde spilleuge i sæson 100
Claus Elming