Den negative trend fortsatte for Eagles, der skød sig selv i foden op til flere gange. Buccaneers havde en god gameplan og Eagles kunne intet stille op mod hjemmeholdets forsvar.

Når man ikke kan konvertere en tredje eller fjerde down, så er det meget svært at vinde en football kamp. Det måtte Eagles også sande, efter at de gik pinlige 0-11 på tredje og fjerde down i kampen mod Bucs.

Det var to hold med meget forskelligt momentum som kom ind til denne sidste kamp i Super Wild Card runden. Bucs endte som divisionsvinder i NFC South og med fem sejre ud af de sidste seks kampe, mens Eagles smed divisionstitlen væk i december, da de tabte fem af de sidste seks kampe i grundspillet.

Kampen startede også med at Eagles bogstaveligt talt spændte ben for sig selv, da Buccaneers scorede kampens første touchdown, på et spil, hvor to Eagles spillere løb ind i hinanden, hvilket efterlod en helt fri David Moore, der kunne løbe 44-yards til touchdown.

Generelt var Eagles slet ikke mødt op i 1.quarter, hvor de missede et hav af tacklinger på forsvaret, og slet ikke havde noget svar mod Buccaneers blitz på angrebet. Faktisk havde Eagles’ angreb de så svært i starten af kampen, at de slet ikke havde et spil på Bucs banehalvdel før 2. quarter. Med andre ord var det total dominans for Tampa Bay i 1.quarter, hvor stillingen var 10-0 til hjemmeholdet.

Dog fik Eagles lidt mere gang i offensiven i 2.quarter, hvor specielt Devonta Smith lavede flere store spil. Devonta Smith greb bl.a. denne bombe fra Hurts, hvilket satte Eagles’ første touchdown op til Goedert på det næste spil.

Devonta Smith var her, der og alle vegne i 2.quarter, og sluttede 1.halvleg med over 100 yards receiving.

Buccaneers havde tydeligt forberedt sig på Eagles’ berygtede Brotherly shove, som de ganske overraskende fik stoppet, da Eagles prøvede at score en 2-point conversion. Dog ligner det meget, at Bucs brugte ulovlige midler til at stoppe Hurts, ved at hive godt fat i quarterbackens facemask. Døm selv herunder:

Eagles angrebet er bare blevet dårligere og dårligere i denne sæson. Igen i anden halvleg skyder Eagles sig selv i foden. En dårlig beslutning fra Jalen Hurts ender i en safety. Det må være frustrerende at være forsvar, når man lige har stoppet sin modstander på tre drives i træk, for at se angrebet give modstanderen point efterfølgende.

Bagefter var det så forsvarets tur til at dumme sig for Eagles. James Bradberry har været meget udskældt på det seneste, og denne sekvens får nok ikke de negative kommentarer til at blive færre. En grim misset tackling bliver til et 56-yard touchdown for rookie Tre Palmer.

Den var dyr for Eagles. Bucs kunne herfra cruise videre til næste runde, mens det ligner, at der skal ryddes op i Philadelphia.

Buccaneers cementerede sejren endeligt med lidt over fem minutter tilbage, hvor Chris Godwin scorede kampens sidste touchdown til slutstillingen 9-32.

Dermed er Buccaneers klar til et møde med Lions i næste runde af slutspillet.