Søndagens første slutspilskamp er Steelers mulighed for en plads i AFC-finalen – og revanche!

PITTSBURGH STEELERS (13-3) – JACKSONVILLE JAGUARS (11-6)
Hvor: Heinz Field, Pittsburgh
Hvornår: Søndag 19:05

Overblikket
Det er to af ligaens bedste forsvar, der mødes i Pittsburgh. Faktisk lå de 1 og 2 i sacks i ligaen i grundspillet med 56 til Steelers og 55 til Jaguars.

Forsvaret er den store styrke for Jaguars, og de er placeret i toppen af samtlige defensive statistikker, mens hjemmeholdet ligger mere jævnt til.

Til gengæld har Steelers måske NFLs bedste angreb. I hvert fald vrimler det med store navne på den side af bolden. Quarterback Ben Roethlisberger, runningback LeVeon Bell, receiverne Antonio Brown og Juju Smith-Schuster, ja sågar kicker Chris Boswell er en stjerne.

Jaguars angreb er ganske middelmådigt og skal blot forsøge at holde gryden i kog, mens forsvaret klarer skærene.

Sådan vinder Steelers
1) Big Ben skal kaste til dem i samme farver trøjer som sig selv!
2) Pass protection – giv Roethlisberger tid til at kaste
3) Kom hurtigt foran – og tving Jax QB Blake Bortles til at kaste

Sådan vinder Jaguars 
1) Angrebet skal undgå turnovers og spille field position
2) Forsvaret skal skabe turnovers og give angrebet god udgangsposition
3) Luk LeVeon Bell ned og tving Roethlisberger til at kaste.

Steelers vil have revanche
Steelers vil have revanche for to nederlag til Jaguars: Nederlaget for tidligere i sæsonen og for sidst de mødtes i slutspillet.

Dette er det andet møde i slutspillet mellem de to klubber. Jaguars besejrede Steelers 31-29 i wild card-kampen efter 2007-sæsonen. Overraskende men sandt fører Jacksonville i samlede sejre over Pittsburgh. Efter 24 indbyrdes opgør, står det 13-11 til Jaguars.

De vandt også det sidste møde – en kamp Ben Roethlisberger nok ikke glemme foreløbigt. I spilleuge 5 interceptede Jaguars forsvar  Steelers quarterback 5 gange og returnerede de to til touchdown på vej mod en knusende 30-9 sejr – vel at mærke på Steelers hjemmebane Heinz Field.

Steelers er vant til slutspilssejre
Pittsburgh Steelers vandt AFC North divisionen for andet år i træk. Det var den 8. divisionstitel ud af 16 mulige siden den nye divisionsopdeling i 2002. Gennem tiden har Steelers 36 sejre i slutspillet, flest i NFL hostorien.

På trods af han missede de sidste to kampe førte Steelers wide receiver Antonio Brown ligaen med 1.533 receiving yards, og han er den eneste spiller i klubbens historie, der har ført NFL i den kategori mere end én gang. Brown har grebet 582 bolde for 7.848 yards gennem de sidste 5 sæsoner, flest i NFL-historien af nogen spiller over en femårs-periode.

Defense wins championships
Forsvar er nøgleordet for Jaguars. De holdt Buffalo Bills til 3 point i sidste søndags wild card-kamp, og vandt 10-3 i den lavest-scorende playoff-kamp nogensinde. Det var Jaguars første sejr på hjemmebane i slutspillet siden januar år 2000! Sent i 3. quarter ramte Blake Bortles tight end Ben Koyack på en fjerde down for kampens eneste touchdown.

I Jaguars 30-9 sejr over Steelers i grundspillets uge 5 lavede forsvaret fem interceptions, og scorede på de to. Men også løbe-angrebet havde succes med rookie running back Leonard Fournette, der løb for 181 yards og scorede to touchdowns.

Det er Jaguars blot tredje AFC-finale, og den første siden 1999-sæsonen.

Pro Bowl
Jaguars har fået valgt 4 spillere til Pro Bowl – alle fire fra forsvaret: Begge cornerbacks A.J. Bouye og Jalen Ramsey, samt defensive end Calais Campbell og defensive tackle Malik Jackson.

Steelers fik 8 spillere valgt til Pro Bowl – flest af alle i NFL, og med repræsentanter fra defense, offense og special teams:
Offense: Running back LeVeon Bell, wide receiver Antonio Brown, tackle Alejandro Villanueva, guard David DeCastro, center Maurkice Pouncey og quarterback Ben Roethlisberger
Defense: Linebacker Ryan Shazier
Special teams: Kicker Chris Boswell