Søndagens anden kamp står mellem de de to topseedede mandskaber i NFC – der begge stiller til start med deres backup-QB.

PHILADELPHIA EAGLES (14-3) – MINNESOTA VIKINGS (14-3)
Hvad: NFC-finalen
Hvor: Lincoln Financial Field, Philadelphia, Pennsylvania
Hvornår: Søndag kl. 00:35 (natten til mandag)

Overblikket
Det er to klubber uden Super Bowl-sejre, der mødes i NFC-finalen. Vikings har tabt sine fire forsøg, og har ikke været i Super Bowl siden 1977, mens Eagles har tabt to finaler, den seneste for 13 år siden mod Patriots.

Philadelphia Eagles er førsteseed i NFC, men holdet led et kæmpe tab, da de i spilleuge 14 mistede quarterback Carson Wentz for resten af sæsonen med en knæskade. I stedet er det Nick Foles, der nu skal styre angrebet, og selvom han har vundet et par kampe og også spillede fejlfrit sidste weekend, så er han et sårbart punkt for hjemmeholdet.

Vikings quarterback Case Keenum begyndte ligeledes sæsonen på bænken, men da Sam Bradford blev skadet allerede efter første spilleuge fik Keenum chancen. Ikke blot har han grebet den, han har ført Vikings til 13 sejre i 16 kampe.

*** Læs også: To tidligere Rams-quarterbacks mødes i NFC-finalen

De to holds forsvar er blandt ligaens bedste. Vikings fører NFL i flere væsentlige statistikker som fx. færrest point tilladt og færrest yards imod, mens Eagles er stærkt besat i alle geledder, og især den defensive linje er lidt af en mundfuld. Vikings offensive linje mod Fletcher Cox og co. bliver rigtig spændende at følge, lige som Eagles venstre side af den offensive linje mod Vikings pass rush kan blive afgørende for kampens udfald.

Sådan vinder Eagles
1) Etabler løbeangrebet med Jay Ajayi og LeGarrette Blount
2) Giv venstre tackle Vaitai hjælp mod Vikings Everson Griffen
3) Dominér med den defensive linje og læg pres på Vikings højre side.

Sådan vinder Vikings
1) Luk ned for Eagles løbeangreb og tving Foles til at kaste hurtigt
2) Få gang i eget løbeangreb og giv Keenum nemme tredje downs
3) Få styr på Fletcher Cox og Eagles defensive front

Historien
Eagles og Vikings mødes i slutspillet for fjerde gang i historien. Philadelphia har vundet alle de tre foregående opgør. Sidste møde var wild card runden i 2009, hvor Eagles vandt 26-14 med Donovan McNabb som quarterback.

Siden 1960, hvor Vikings så dagens lys, har de to klubber mødtes 26 gange og det står helt lige 13-13.

Sidste møde var sidste sæson i spilleuge 7, hvor Vikings var NFLs sidste ubesejrede hold, men Eagles satte en stopper for det med en 21-10 sejr.

Eagles – masser af succes, men ingen Super Bowl-sejr
Philadelphia Eagles står i sin 7. NFC-finale, men er kun to gange gået videre til Super Bowl. Begge gange tabte de NFL-finalen (27-10 til Oakland Raiders i Super Bowl 15, og 24-21 til New England Patriots i Super Bowl 39).

Det er klubbens første NFC-finale siden 2009, hvor de tabte på udebane til Arizona Cardinals. Den sidste NFC-finale på hjemmebane var i 2005, hvor de besejrede Atlanta Falcons og spillede sig i Super Bowl 39.

Stærkt forsvar
Samme Falcons blev besejret af Eagles i lørdags i Divisional playoff-runden med 15-10 og dermed har de nu hjemmebane som førsteseed i NFC-finalen mod Vikings, der er NFC-halvdelens anden-seed. Eagles forsvar var suveræne mod Falcons og stoppede dem på fjerde down og goal fra 2-yard-linjen med 58 sekunder tilbage.

Eagles havde skruet en god offensiv gameplan sammen for quarterback Nick Foles, der ramte på 23 af sine 30 kast (76,7 %). De skal håbe på samme succes mod Vikings for at gøre dig håb om en plads i Super Bowl 52.

Running back LeGarrette Blount scorede Eagles eneste touchdown i kampen, da han løb bolden ind fra 1-yard-linjen. Han har nu scoret 9 løbe-touchdowns i slutspillet, hvilket er flest af alle aktive spillere i NFL (Marshawn Lynch har også 9). Klubbens anden running back Jay Ajayi, der kom til fra Miami Dolphins midt i sæsonen, havde 98 yards i kampen (54 på løb, 44 på grebne bolde) mod Falcons.

Eagles tangerede klubrekorden for sejre i sæsonen med 13, som de også havde i 2004, og for for fjerde gang siden 2002 kom de ind i slutspillet, som NFC-halvdelens førsteseed.

Eagles var den enste klub i NFL med tre spillere, der greb mindst 8 touchdowns i grundspillet. Wide receivers Alshon Jeffery (9) og Nelson Agholor (8) og tight end Zach Ertz (8).

Vikings – Fire tabte Super Bowls
Minnesota spiller sin niende NFC-finale. Fire gange har de vundet, men alle fire gange tabte de efterfølgende Super Bowl. Vikings statistik på 0-4 i Super Bowl sammenhæng er en tårn i øjet på klubben og deres mange fans, som håber at der laves om på det i år.

Minnesota er vært for Super Bowl 52, og Vikings kan blive det første hold i NFL-historien med hjemmebane i Super Bowl. Faktisk er de historiske allerede, da et værtshold aldrig før har været så langt i slutspillet. Kun 8 gange har et værtshold kvalificeret sig til playoffs i de de hidtidige 51 sæsonen, og det er første gan at et værtshold står i en konference-finale.

Det er klubbens første NFC finale siden 2010, hvor de tabte på udebane til New Orleans Saints i kampen, der blot blev kendt som bountygate. Saints vandt på et field goal på første drive i overtime, og det fik efterfølgende NFL til at lave de gamle overtidsregler om.

Minnesota vandt NFC North-titlen for anden gang på tre år, og var oversidder i slutspillets første runde for første gang siden 2009-sæonen. Klubbens 13 sejre i grundspillet, var næstmest i historien og kun overgået af 1998-holdet, der gik 15-1, men tabte til Atlanta Falcons og Morten Andersen i NFC-finalen.

Episk afslutning
Selv samme Saints fik Vikings en grusom hævn over i søndags, da de leverede et comeback af episke proportioner og vandt 29-24 efter et touchdown på kampens sidste play.

Quarterback Case Keenum ramte Stefon Diggs, der brød en tackling og scorede et 61-yard touchdown, der sendte Vikings i NFC-finalen og Saints på vinterferie. Det var den første slutspilskamp i NFLs historie, der blev afgjort med et touchdown på det sidste play i 4. quarter. Diggs sluttede kampen med 137 yards og et touchdown.

Keenum startede 14 kampe for Vikings i grundspillet og satte personlige rekorder for nærmest alt: Kast (481), completions (325), completion-procent (67.6), yards (3.547), touchdown-kast (22) and passer-rating (98,3). Han kastede for 318 yards i sin første slutspilskamp i søndags.

Running backs Latavious Murray og Jerick McKinnon løbe begge et touchdown ind mod Saints i søndags.

Giftigt forsvar
Vikings forsvar er spækket med stjerner. Harrison Smith, Anthony Barr, Everson Griffen, Xavier Rhodes og Eric Kendricks er de mest kendte navn, men mange andre byder sig til, og har gjort Vikings til ligaens statistisk bedste forsvar.

Vikings førte NFL i grundspillet i færrest yards imod  (275,9 pr. kamp) og i færrest tilladte point (15,8 pr. kamp). De sluttede grundspillet af med at tillade 10 point i de sidste tre kampe.

Forsvaret fortsatte de gode takter i søndags mod Saints, hvor de lavede to sacks og to interceptions i første halvleg, men stivnede i anden halvleg, hvor Drew Brees var et enkelt mirakelplay fra at vinde kampen.

Safety Harrison Smith og defensive end Everson Griffen havde de to sacks, mens linebacker Anthony Barr og safety Aandrew Sendejo stod for de to interceptions.

Pro Bowl
Philadelphia fik hele seks spillere udvalgt til Pro Bowl, heraf to på den offensive linje: Offensive tackle Lane Jonhson, guard Brandon Brooks, tight end Zach Ertz, defensive tackle Fletcher Cox, safety Malcolm Jenkins og quarterback Carson Wentz.

Vikings fik fire spillere valgt til Pro Bowl: Linebacker Anthony Barr, defensive end Everson Griffen, cornerback Xavier Rhodes og wide receiver Adam Thielen. Noget chokerende fik Harrison Smith ikke en invitation, men fik en endnu større ære, da han blev valgt til NFLs All Pro hold, som startende safety.