DeAndre Hopkins skal finde sig en ny partner in crime i den kommende periode. Will Fuller står til at misse adskillige uger på grund af en forstrækning, som han fik i weekendens divisionsopgør mod Indianapolis Colts.

Det efterlader Houston Texans med receivere som Kenny Stills og Keke Coutee – foruden superstjernen DeAndre Hopkins.

Forinden sin skade havde Will Fuller grebet 34 bolde for 450 yards og tre touchdowns i 2019. Det skal imidlertid bemærkes, at Fuller greb 14 bolde, 217 yards og samtlige tre touchdowns mod Atlanta Falcons’ dysfunktionelle forsvar.