Skadeshelvedet fortsætter for Chicago Bears. Guard Kyle Long og runningback Jordan Howard er højst sandsynligt begge ude resten af sæsonen.

Chicago Bears har haft en rædselsfuld sæson. På banen er det blevet til syv nederlag i ni kampe, og holdets profiler er faldet som fluer til skader. Danny Trevathan og Lamarr Houston er blandt de spillere, der er ude i en længere periode, og nu kan to andre markante startere skrive sig på skadeslisten.

Både guard Kyle Long og rookie-runningback Jordan Howard udgik mod Tampa Bay Buccaneers med skader, der nok afslutter begge spilleres sæson. Long blev båret fra banen med en ankelskade, mens Howard sandsynligvis har pådraget sig med en alvorlige skade i akillessenen.

De to profilers skæbne blive endeligt afgjort i løbet af de kommende dage. Hvis football-guderne kender til retfærdighed, må heldet snart vende for Chicago Bears.