
Seattle Seahawks’ venstre tackle Charles Cross beskadigede sin ene tå i divisionsrunden, og det er usikkert, om han bliver klar til NFC-finalen.
Natten til søndag kvalificerede Seattle Seahawks sig til NFC-finalen for første gang i 11 år, da de udraderede divisionsrivalerne San Francisco 49ers.
Men selvom der er en hel uge til NFC-finalen, så holder de allerede vejret i Seattle.
Det skyldes, at Seahawks’ dygtige venstre tackle Charles Cross udgik med en skadet tå i divisionsrunden, og cheftræner Mike Macdonald var ikke just optimistisk omkring Cross’ skade, da han mødte pressen efter kampen.
Mike Macdonald betonede, at han skiftede Charles Cross ud for at forebygge, at skaden udviklede sig yderligere, men at han for nuværende er usikker på, om Cross kan spille NFC-finalen.
Ud over Charles Cross, så udgik Zach Charbonnet også fra divisionsrunden med en knæskade. Macdonald udtalte, at de første undersøgelser indikerer, at Charbonnet har undgået en alvorlig knæskade, og at han formentlig kan medvirke i NFC-finalen.
Charles Cross missede også Seahawks’ sidste tre kampe af grundspillet med en forstrækning i baglåret. Den 25-årige tackle har startet 62 kampe, siden Seahawks valgte ham i første runde af 2022-draften, og han blev belønnet med en fireårig kæmpeaftale, som kan løbe op i 675 millioner danske kroner ($104.4 mio.) inden slutspillet.
Læs også: Langt fra Scoreless i Seattle








