Panthers’ quarterback Sam Darnold forstuvede sin ankel i den sidste preseason kamp og forventes ude i fire til seks uger.

Selvom Sam Darnold har tabt kampen om at blive førstevalg på holdet til Baker Mayfield, så er det stadig vigtigt at have en god backup, hvis uheldet skulle være ude.

Læs også: Mayfield udnævnt til starter for Panthers

Før preseason startede virkede Panthers’ quarterback situation meget spændende, med Darnold, Mayfield og Matt Corral som de draftede i tredje runde. Efter preseason kampene er overstået står Panthers nu med Darnold ude de første fire til seks uger, og Corral ude for hele sæsonen. Dermed er P.J Walker, som umiddelbart ikke var udset til en plads på holdet, pludselig første valg bag Mayfield.

Selvom deres quartebackrum nu ser lidt tyndt ud, så bør Panthers føle sig sikre med Mayfield som førstevalg. Han så skarp ud i den sidste træningskamp, hvor han kastede for 89 yards og to touchdowns.