Detroit Lions’ EDGE-spiller Romeo Okwara har revet sin akillessene over og misser derfor resten af 2021-sæsonen.

Detroit Lions led i går aftes (03.10.21, red.) et bittert nederlag til divisionsrivalerne fra Chicago Bears på 24-14, hvortil holdet stadigvæk står uden sejr i indeværende sæson. Og det bliver ikke lettere for Dan Campbell at få hul på bylden, da forsvarsprofilen Romeo Okwara har revet sin akillessene over.

På den baggrund misser Romeo Okwara resten af sæsonen og i stedet skal Lions forventeligt sætte deres lid til reserver såsom upåagtede Austin Bryant og Corey Ballentine. Ydermere kan vi vente at se mere til Romeos broder, Julian Okwara, som ligeledes spiller outside linebacker for Detroit Lions.

Romeo Okwara leverede sin foreløbigt bedste sæson i NFL i fjor, da han noterede sig for 10 sacks og 39 tacklinger. Han havde også leveret en solid sæsonstart i år, hvortil Pro Football Focus rangerede ham som den foreløbigt 31. bedste EDGE-spiller i NFL.