Chargers er uden runningback Melvin Gordon i flere uger, mens Vikings kan være svækket på forsvaret til den vigtige kamp mod Patriots i kommende spillerunde. Her får du overblikket over, hvilke profiler der blev skadet i weekendens kampe.

Artiklen er opdateret mandag den 26. november klokken 22.19

1. Chargers må undvære runningback Melvin Gordon i nogle uger, efter angrebsstjernen blev knæskadet mod Cardinals. Gordon forventes tilbage før slutningen af grundspillet, melder NFL Networks Ian Rapoport.

2. Vikings-cornerback Xavier Rhodes fik en skade i baglåret mod Packers. Rhodes skal undersøges yderligere senere mandag. Weekendens kamp mod Patriots er efter alt at dømme i fare for forsvarsspilleren.

3. Jaguars’ dygtige guard, Andrew Norwell, pådrog sig en ankelskade i nederlaget til Bills. Den første melding lyder på, at skaden holder Norwell ude i et par uger. Den offensive linjemand scannes mandag eftermiddag amerikansk tid, hvor skadens nærmere omfang fastlægges.

4. Andy Dalton udgik med en tommelfingerskade mod Browns. Der er tilsyneladende blot tale om en kraftig forstuvning, men Bengals tager ingen chancer med quarterbacken og har sat ham på injured reserve-listen. Dermed er hans sæson forbi.

Tom Savage er blevet hentet ind på positionen, så enten han eller Jeff Driskel starter i weekenden.

5. 49ers’ defensive back, Jimmie Ward, brækkede armen mod Buccaneers. Det bekræfter cheftræner Kyle Shanahan.

6. Los Angeles har sandsynligvis cornerback Aqib Talib med igen, når topholdet i weekenden gæster Detroit. Talib blev sat på injured reserve-listen med en ankelskade i uge 3, men er nu blevet fjernet fra listen og er den del af 53-mands-truppen igen.

7. Colts-tight end Jack Doyle pådrog sig en skade i nyren mod Dolphins og er ude for sæsonen. Skaden er dog ikke karrieretruende.

8. Lions har placeret WR Marvin Jones på injured reserve med en knæskade. Hans sæson er forbi.

9. Broncos har sat TE Jeff Heuerman på injured reserve med tre brækkede ribben og en punkturet lunge. Han har spillet sin sidste kamp i denne sæson.

10. Cardinals har også afsluttet en spillers sæson ved at placere ham på injured reserve-listen. Det drejer sig om K Phil Dawson. Zane Gonzalez erstatter ham.

Artiklen opdateres yderligere, når meldinger om skadede spillere tikker ind…