Det var en hård aften for Cleveland Browns, som både tabte til Arizona Cardinals og vidnede skader til to af angrebets vigtigste spillere.

Cleveland Browns fik ørene i maskinen, da Arizona Cardinals besøgte Ohio og sejrede med imponerende 37-14. Og for at gøre ondt værre for Browns’ fans pådrog både Baker Mayfield og Kareem Hunt sig skader undervejs.

For Baker Mayfields vedkommende var det igen hans skulder, som tvang ham ud på sidelinjen. Baker Mayfield beskadigede sin skulder tidligere på sæsonen mod Houston Texans, hvortil han har været tvunget til at spille med en skinne efterfølgende.

I opgøret mod Arizona Cardinals landede Mayfield uheldigt på selvsamme skulder efter et sammenstød med J.J. Watt. Se episoden i klippet oven for.

Baker Mayfield udgik kortvarigt, mens reserven Case Keenum overtog hans plads bag center. Spørgsmålet er, hvor mange flere sammenstød Mayfield kan klare, før det for alvor går galt med skulderen?

Cleveland Browns’ angreb led også et andet tab undervejs, da Kareem Hunt måtte køres fra banen med en lægskade. Det er fortsat uvist, hvor længe skaden kommer til at holde Hunt på sidelinjen.

Foruden Kareem Hunt er Nick Chubb i forvejen skadet, hvortil han missede opgøret mod Arizona Cardinals. Chubb forventes imidlertid i spil til Browns’ næste opgør mod Denver Broncos.

Med gårsdagens nederlag er Cleveland Browns 3-3 for sæsonen og befinder sig derfor nederst i den konkurrencedygtige AFC North-division. Det skyldes, at både Cincinnati Bengals og Pittsburgh Steelers vandt deres respektive opgør i går, mens Baltimore Ravens foreløbigt er stukket afsted med fem sejre ud af seks mulige.