Endnu et af de etablerede navne på Steelers-angrebet misser mandagens kamp, da Markus Wheaton må sidde ude med en skulderskade.

Som om det ikke var nok, at Ben Roethlisberger allerede mangler nogle af sine vigtigste våben i Le’Veon Bell og Martavis Bryant, fordi de sidder ude med karantæner, så må han nu også undvære den startende receiver Markus Wheaton i mandagens kamp mod Washington Redskins.

Det er en nyligt opstået skulderskade, der holder Markus Wheaton ude, og det forventes, at Sammie Coates eller preseason-overraskelsen Eli Rodgers starter modsat All-world-spilleren Antonio Brown.

Pittsburgh-Washington kan ses natten til tirsdag klokken 01.10 på Viasat Sport 1.