Køb NFL GamePass
Forside Skader Lions mister endnu en safety 

Lions mister endnu en safety 

0

Detroit Lions’ hårdtprøvede forsvar skal forsøge at genrejse sig uden Avonte Maddox, der har pådraget sig en sæsonafsluttende skade i foden. 

Det står skidt til for Detroit Lions’ forsvar, som har tilladt svimlende 71 point i sæsonens første to kampe. 

Forsvaret lider især under, at de mangler to af deres store ledere i Brian Branch og Kerby Joseph. Den dygtige safety-duo meldes fortsat ude, og nu fortsætter skaderne med at ramme de bagerste forsvarsgeledder.

Få NFL GamePass til 999,-

Senest er Avonte Maddox, der tidligere har spillet cornerback for Philadelphia Eagles, men som i år har ageret nødløsning på Lions’ ene safety-position, meldt ude for sæsonen. 

Maddox beskadigede sin fod i Lions’ seneste nederlag til Buffalo Bills, og skaden er så alvorlig, at han skal opereres. 

I de to kampe, som Avonte Maddox nåede at spille, leverede han 10 tacklinger og to direkte kasteforsvar. I første omgang har Lions hentet Jalen Mills tilbage, og håbet er nu, at han kan udfylde Maddox’ rolle, indtil Branch og Joseph kommer tilbage.