
Washington Commanders må undvære deres bedste spiller i mandagsopgøret mod Kansas City Chiefs
Jayden Daniels er endnu ikke blevet sin baglårsskade kvit og må derfor se til fra bænken i denne spillerunde. Daniels pådrog sig skaden i sidste weekends kamp mod Dallas Cowboys, hvor skaden så meget alvorlig ud. Heldigvis undgik Commanders katastrofen, men må dog undvære deres store stjerne i en enkelt kamp.
Med Daniels ude indtager Marcus Mariota rollen som startende quarterback for Commanders.
Der har ikke været helt samme succes for Daniels i denne sæson, som det han præsterede i sit rookie-år. Sidste års offensive rookie of the year har allerde siddet ude i to kampe med en knæskade, og nu er han altså skadet igen.
Mariota er gået 1-1 i sine to kampe i år, hvor det blev til en sejr over Raiders, mens Falcons blev for stor en mundfuld. På mandag er Mariota vel sagtens på sin hidtil sværeste opgave, når han og resten af Commanders gæster Arrowhead.