Cowboys-profil misser divisionsbrag efter uheld i hjemmet

0

Dallas Cowboys må klare sig uden Trevon Diggs i opgøret mod Washington Commanders, efter at den dygtige cornerback er kommet til skade i hjemmet.

Søndag møder Dallas Cowboys (2-3-1) divisionsrivalerne fra Washington Commanders (3-3) i en kamp, som kan få stor betydning for holdenes eventuelle slutspilsavancement.

Taberen risikerer at blive distanceret i kampen om NFC East og tabe terræn i kapløbet om Wild Card-pladserne. Derfor var Brian Schottenheimer ikke udpræget fornøjet, da han fortalte pressen, at Cowboys skal undvære én af sine bedste forsvarsspillere i divisionsbraget.

Det er cornerback Trevon Diggs, som er kommet til skadet i hjemmet, og har pådraget sig en hjernerystelse.

Brian Schottenheimer ønskede ikke at uddybe, hvad der har forårsaget hjernerystelsen, men fastslog, at Diggs ikke kommer i spil i syvende spillerunde.

I stedet ventes Dallas Cowboys at starte med DaRon Bland, Kaiir Elam og Reddy Steward på cornerback-positionen.

Læs også: London Calling – sætter læremesteren sin tidligere elev på plads?