Mike Evans er færdig for sæsonen

0

Et brækket kraveben holder Tampa Bay-stjernen ude resten af sæsonen.

Evans var netop vendt tilbage til grønsværen efter en baglårsskade, der havde holdt ham ude i de seneste tre kampe. Desværre for receiveren pådrog han sig en endnu mere alvorlig skade i nattens kamp mod Lions.

Herunder kan du se spillet, hvor Mike Evans bliver skadet.

Ingen vidste rigtigt, hvad der var sket med Evans i minutterne efter spillet ovenover. Senere blev det offentliggjort, at det var et brækket kraveben og dermed en færdig sæson for Evans.

Mens Evans fik behandling på banen var det tydeligt at se, at hendelsen påvirkede resten af holdet.

Med Evans ude resten af sæsonen betyder det også, at hans magiske stime med 1000 yards i vanvittige 11 sæsoner i træk er slut. Evans når dermed kun at tangere Jerry Rice’ rekord for sæsoner i træk med over 1000 yards, men Evans er stadig den eneste som har gjort det i sine første 11 sæsoner i ligaen.

Om det var slutningen på en fabelagtig karriere vil tiden vise. Mike Evans’ nuværende kontrakt med Bucs udløber ved udgangen af denne sæson.