Browns har endnu ikke vundet en kamp i år, og nu må de undvære en af deres bedste offensive linjemænd resten af sæsonen. Guard Joel Bitonio har pådraget sig en fodskade og er blevet placeret på injured resreve

I 2015-sæsonen var en af Browns’ få styrker den offensive linje. Enheden havde en masse kvalitet, men den erfarne og dygtige linje er efterhånden decimeret til en ung og uprøvet linje.

I free-agency mistede Browns de to dygtige spillere Alex Mack og Mitchell Schwartz, og nu kan den dygtige guard Joel Bitonio heller ikke hjælpe Clevelands mange quaterbacks. Den 25-årige guard pådrog sig en fodskade i søndagens kamp mod Patriots, og skaden er så alvorlig, at han bliver placeret på injured reserve.

Browns må kalde en spiller fra injured reserve i løbet af sæsonen, men spilleren skal have været på listen i minimum otte kampe. Da skaden sker efter uge fem, er det derfor ikke så sandsynligt, at Bitonio vil vende tilbage til de allersidste kampe. Specielt fordi Browns nok ikke vil have det store at spille for.

I stedet for Bitonio vil enten det tidligere Cardinals- og Patriots-flop Jonathan Cooper eller center Cameron Erving få chancen. Hvis det bliver Erving, bliver John Greco rykket ud på hans naturlige guard position igen.