Bears-talent skadet til træning

0

Forventningerne er tårnhøje til Chicago Bears’ talentfulde receiver Luther Burden III, men Bears-fansene må væbne sig med tålmodighed, for Burden er blevet skadet.

Chicago Bears fik en skrækstart på ugen, da Luther Burden III kom til skade under mandagens træningspas.

Burden III har beskadiget sin lysken, og Bears har allerede offentliggjort, at den 22-årige receiver som minimum misser resten af holdets preseason.

Skaden er en bitter pille at sluge for Ben Johnson og Caleb Williams, da Luther Burden III er udset at skulle erstatte DJ Moore, som Bears sendte til Buffalo Bills tidligere på året.

Luther Burden III leverede flere mindeværdige øjeblikke, da han i fjor greb 47 bolde for 652 yards og to touchdowns i sin første sæson som professionel.

Det var tydeligt for enhver, at Burden III er lynende hurtig og eksplosiv, og derfor har han alle de fysiske kvaliteter til at skulle etablere sig som en nøglespiller på Bears’ angreb i den kommende sæson – hvis han vel at mærke er skadesfri.