49ers-superstjerne er omsider skadefri

0

Kyle Shanahan og San Francisco 49ers kan se frem til at råde over en skadefri og kampklar Christian McCaffrey igen i 2025.

De 32 hold i NFL har så småt taget hul på forberedelserne af 2025-sæsonen, og fredag kunne Kyle Shanahan dele den bedst tænkelige nyhed for San Francisco 49ers’ fans.

Christian McCaffrey er blevet sine skavanker kvit og kan allerede nu træne med for fuld styrke. Den 28-årige runningback fik spoleret sin 2024-sæson af skader i begge af sine ankler og i sit højre knæ.

Som følge medvirkede Christian McCaffrey i bare fire kampe i 2024-sæsonen, hvori han bare producerede 202 yards. Derudover scorede McCaffrey ikke et eneste touchdown.

Til sammenligning var Christian McCaffrey en force i Kyle Shanahans angreb i 2023, hvor han løb for 1.459 yards, greb bolde for 564 yards og scorede 21 touchdowns. På den baggrund blev McCaffrey udnævnt som den bedste angrebsspiller i NFL i 2023-sæsonen.

San Francisco 49ers’ løbeangreb var en skygge af sig selv uden Christian McCaffrey i 2024-sæsonen. 49ers producerede bare 12. flest løbe-yards (2.163) i NFL og scorede bare 17 løbe-touchdowns.

Læs også: Travis Hunter forbereder sig på at spille to positioner