San Francisco 49’ers startende safety Jimmy Ward har flækket kravebenet under en træningssession. Ward skal opereres, men forventes at være klar når 49’ers træningslejr begynder.

NFL-holdene er så småt i gang med de første holdtræningerne, og det betyder desværre også, at enkelte spillere pådrager sig skader.

En af dem er 49’ers safety Jimmie Ward, der fik en flække i sit kraveben, da han kastede sig efter en football i løbet af torsdagens træning.

Det er senere kommet frem, at Ward forventes at være ude i otte uger. Da Ward “heldigvis” blev skadet så tidligt på året, kommer skaden ikke til at betyde det store for 49’ers. Holdet satser på, at Jimmie Ward er klar igen, når holdets træningslejr begynder i slutningen af juli.

Jimmie Wards kontrakt udløb med 49’ers efter sidste sæson, men safetyen og 49’ers valgte at forlænge samarbejdet med en etårig kontrakt til en værdi af fem millioner dollar. En af årsagerne til den korte aftale er, at Ward har haft store problemer med skader gennem sin karriere. I sine fem første sæsoner i NFL har han været utilgængelig i hele 29 kampe pga. skader.