Køb NFL GamePass
Forside Skader 49ers må undvære schweizerkniv i de næste uger

49ers må undvære schweizerkniv i de næste uger

0

Skaderne fortsætter med at hagle ned over San Francisco 49ers. Kyle Juszczyk er den seneste i rækken, efter at han beskadigede sit knæ i fjerde spillerunde.

San Francisco 49ers’ offensive schweizerkniv Kyle Juszczyk misser de næste to til fire kampe, efter at han beskadigede sit knæ i weekendens opgør mod Denver Broncos.

Skaden indtraf i begyndelsen af kampens fjerde quarter, efter at Broncos’ Jahdae Barron bragede ind i Juszczyks knæ, mens han forsøgte at bane vejen for Brock Purdy, som var stukket af fra lommen.

Prøv NFL GamePass gratis

Kyle Juszczyk blev liggende i græsset i et par minutter, før han blev hjulpet fra banen.

De efterfølgende undersøgelser har vist, at Kyle Juszczyk har forstrakt et ledbånd i sit ene knæ, men at ledbåndet er intakt. Det er gode nyheder for Juszczyk, da det betyder, at han kan vende tilbage i løbet af 2026-sæsonen.

San Francisco 49ers har ikke en spiller, der kan træde ind og afløse Kyle Juszczyk direkte. I stedet har Kyle Shanahan udtalt, at han vil benytte en kombination af George Kittle, Luke Farrell og Brayden Willis til at udfylde rollen.

Kyle Juszczyk er kendt og berygtet som den bedste fullback i NFL, hvor han både er en force i blokeringsspillet og kan bidrage effektivt i kastespillet. Juszczyk står noteret for 210 kampe i NFL med 2.932 grebne yards og 21 touchdowns som følge.

Se også: De fedeste spil fra søndagens kampe – uge 4