Earl Thomas strejker – vil have ny kontrakt

0

All Pro-safetien har meddelt sin arbejdsgiver, Seattle Seahawks, at han ikke vil møde op til træning før han har fået sig en ny kontrakt.

Siden sidste sæsons seance i Dallas, hvor Earl Thomas angiveligt sagde til Cowboys’ cheftræner, Jason Garrett, at “hvis I har brug for, så kom og hent mig”, har der været diverse rygter om safetiens fremtidige karriere hos Seahawks.

Thomas har været en playmaker lige siden Seattle tog ham med 14. valget i 2010, og han mener derfor, at han fortjener at få sin fremtid sikret. Derfor møder han ikke op til mini camp eller andre holdaktiviteter før kontraktsituationen er blevet ordnet.

Thomas er i det sidste år af sin kontrakt og får $1o,4 millioner i den kommende sæson, hvorefter han kan teste markedet i 2019. Thomas tager det dog med noget, der ligner ophøjet ro, da han anerkender, at han nok skal komme til at tjene penge nok.

“I min situation er jeg rig og glad uanset om jeg er i Seattle eller ender et andet sted. Det er en hård liga, men hvis man præsterer på topniveau og ikke giver dem en grund til at devaluere én, så skal man nok klare sig. Det er bare sådan, jeg ser på det,” udtalte Thomas til et irsk radioprogram.

Stjerne spilleren holder dog ikke ferie, men holder sig i gang med træningen.

Thomas lavede i sidste sæson 88 tacklinger i 14 kampe og holdet fra det nordvestlige USA har brug for, at han lever op til sin stjernestatus efter, at Carroll og Schneider har skippet aldrende kernespillere som Richard Sherman og Michael Bennett ud af staten.